Grunden til at regeringen brugte penge, som den ellers skulle have brugt på handicapområdet, til julehjælp, var fordi, de ellers var røget tilbage i statskassen. Det siger socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i et samråd i socialudvalget.

Her skulle ministeren redegøre for, hvorfor pengene blev taget fra handicapområdet.

I finansloven for 2022 blev der årligt afsat 100 millioner kroner til at følge op på evalueringen af det specialiserede socialområde. De penge ville regeringen bruge til at udrulle den såkaldte specialeplanlægning. Det blev dog ikke aktuelt, da det ikke lykkedes daværende socialminister Astrid Krag (S) at lande en aftale med Folketingets partier.

"Det var faktisk fordi, de forhandlinger ikke blev afsluttet, at de penge stod og blinkede op mod årsskiftet. Det vil sige, det var et spørgsmål om, om pengene skulle ryge tilbage og ikke blive udmøntet overhovedet, eller om vi skulle findes noget andet at bruge dem på for det år," siger ministeren.

Men at pengene gik til julehjælp i 2022, er ikke det samme som, at de ikke kan blive brugt på handicapområdet fremadrettet:

"Det vil sige, der er igen penge i år til området. Og det vil sige, det var et spørgsmål om - hvis man må være så fri at sige - om pengene skulle falde tilbage i den store kasse, eller om vi skulle bruge dem til noget andet fornuftigt, nu hvor det ikke var lykkedes at lande en aftale inden valget, og der derfor ikke var lovhjemmel til at udbetale dem til specialeplanlægning, for det lå der jo simpelthen ikke aftale og lovgivning omkring."

Det var BT, der tilbage i december kunne afsløre, at halvdelen af regeringens akutte julehjælp på 50 millioner kroner, kom fra handicapområdet.

25 millioner kom fra den pulje, der skulle bruges på evalueringen af det specialiserede socialområde. Derudover blev der taget 9,9 millioner, der var afsat til 'hurtigere og mere fleksibel hjælp til mennesker med hastigt fremadskridende sygdomme'. De sidste 15 millioner kom fra en pulje til kommunerne, der skulle bruges på at give borgere med en BPA-ordning flere aktive hjælpetimer.

Fakta: Det stod der i Finansloven for 2022

Løft af ramme til evaluering af det specialiserede socialområde

Aftalepartierne noterer sig, at regeringen på finanslovforslaget for 2022 har afsat en reserve på 45 mio. kr. årligt i 2022 og frem til opfølgning på evalueringen af det specialiserede socialområde. Regeringen har dertil identificeret yderligere ca. 30 mio. kr. årligt ved intern omprioritering på socialområdet. Aftalepartierne er enige om at afsætte yderligere 25 mio. kr. årligt til opfølgning på evalueringen af det specialiserede socialområde. Aftalepartierne er således enige om, at der prioriteres i alt 100 mio. kr. årligt i 2022 og frem til opfølgning på evalueringen af det specialiserede socialområde.

Flere aktive hjælpetimer, færre rådighedstimer

Aftalepartierne er enige om at indskrænke kommunernes mulighed for udmåling af rådighedstimer, så borgere med en hjælpeordning får flere aktive hjælpetimer. Den konkrete model drøftes med aftalepartierne, og udmøntningen aftales med KL.

Der afsættes 15 mio. kr. i 2022 og 30 mio. kr. årligt i 2023 og frem.

Kilde: Finansloven 2022.