Finansminister Nicolai Wammen (S) har fået massiv kritik efter at have talt om kommunernes udfordringer på det specialiserede socialområde. Dog er det et faktum, at udgifterne på det området stiger årligt, og at flere kommunerne kæmper med budgetterne på området.

Fra 2018 til 2022 er udgifterne steget fra 53 til 58 milliarder. Hvor det specialiserede børne- og ungeområde er steget med 1 milliard, er udgifterne på voksenområdet steget med 3,7 milliarder - hvilket svarer til 10 procent, ifølge Tranæs-udvalgets delrapport.

Væksten på voksenområdet er primært drevet af botilbudsområdet. De stigende udgifter til botilbuddene udgør 67 procent af udgiftstilvæksten på hele voksenområdet. Fra 2018 til 2022 er udgifterne til botilbuddene steget med 2,5 milliarder kroner.

Bemærk: I samme periode har der ikke været en tilsvarende stigning af borgere. Derfor er der også tale om stigende enhedsudgifter. Det betyder, at de gennemsnitlige udgifter per modtager stiger.

De dyre sager driver udgifterne

Data fra fire kommuner peger på, at udgiftsstigningen på botilbuddene i 2018 til 2021 er drevet af en stigning i udgifterne blandt de dyreste personer. Mere præcist kan en tredjedel af den samlede udgiftsstigning i de pågældende kommuner tilskrives de 10 procent dyreste personer.

Ser man på de borgere, der modtager de dyreste indsatser, er det typisk borgere med komplekse udfordringer og behov. Det dækker blandt andet over borgere med svær autisme, ADHD, udviklingshæmning og/eller volds- eller foranstaltningsdomme.

Bemærk: Det, at man som borger har en af de ovenstående diagnoser, gør ikke, at man per definition er en dyr enkeltsag. Men de borgere, der udgør de dyre enkeltsager, kendetegnes ved at have komplekse behov.

Den helt store udfordring ved botilbudsområdet er, at det er kendetegnet ved, hvad Torben Tranæs kalder et kronisk underudbud. Kommunerne mangler nemlig bredt set pladser, og underudbud er usundt for priserne på et marked.

Når der så er et kronisk underudbud, og man som kommune ofte står i en akut situation med en borger, der mangler en plads, så vil den ekstra kapacitet, som man henter ind, være marginal kapacitet.

Det er ofte de dyreste pladser, og det sker, fordi kommunerne ikke har haft mulighed for at planlægge, da området er kendetegnet af store usikkerheder.

Derfor er det ikke attraktivt at lave kommunale tilbud

En af grundene til underbuddet er, at kommunerne har svage incitamenter til at etablere kommunale botilbud.

Når en kommune etablerer et nyt botilbud, påtager den sig et driftsherreansvar - både ved etableringen men også ved den løbende drift. Det rammer særligt de tilbud, der er målrettet borgere med mere specialiserede behov, da målgruppen er lille på landsplan, og efterspørgslen kan variere.

Derfor vil det altid være mere attraktivt for en kommune at vente på, at en anden kommune påtager sig ansvaret og etablere et botilbud. I stedet for at påtage sig en betydelig økonomisk risiko, køber kommunen bare de relevante pladser.

Problemet er, at hvis alle kommuner venter, risikerer man, at der ikke kommer den nødvendige kapacitet. Det kan skabe monopoler.

Service- vs. almenloven

Når en kommune bygger et botilbud, kan den vælge mellem at gøre det efter serviceloven eller almenloven.

Bygger kommunen efter serviceloven, kan den oprette midlertidige botilbud. Når kommuner bygger efter almenloven, kan den kun oprette længerevarende.

De midlertidige botilbud giver mere fleksibilitet, da man lettere vil kunne flytte borgeren, skulle borgerens behov ændre sig.

Den fleksibilitet er der ikke, når man bygger alment, da borgeren har en lejekontrakt og er beskyttet af lejelovgivningen.

Men bygger kommunen efter serviceloven, er den underlagt anlægsrammen. Når en kommune bygger efter almenloven, er den ikke underlagt anlægsrammen og medfinansieres typisk af et alment boligselskab.

Det giver kommunerne et større økonomisk incitament til at bygge efter almenloven, selvom det forringer kommunens styringsmuligheder efterfølgende.

For at imødekomme denne problematik har regering og KL aftalt at lave en lånepulje.

Læs mere om lånepuljen her:

Artiklen er en forkortet og justeret version af Overblik: Her er de store udfordringer ved botilbudsområdet