Nu skal der kigges på retssikkerheden for kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i klemme i systemet. Derfor har regeringen og støttepartierne Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre nedsat en arbejdsgruppe, der frem til nytår skal undersøge, om ledige, der har været i kontanthjælpssystemet i mange år, har fået krænket deres retssikkerhed.

Arbejdsgruppen får to millioner til at gå igennem konkrete sager, se på kommunernes indsats og holde workshops om blandt andet kommunernes indsats, og kommunerne sætter som formål og retning i indsatsen og med fokus på borgernes retssikkerhed, skriver Enhedslistens Victoria Velásquez i et opslag på Facebook.

Kontanthjælp er som udgangspunkt en midlertidig ydelse, og arbejdsgruppen vil undersøge, om det i sig selv krænker de lediges retssikkerhed, at de har været så længe på ydelsen.

Victoria Velásquez skriver til sine følgere:

"Jeg ved godt - du ved godt - vi ved godt - at den er gal og hvor store menneskelige konsekvenser, der er af den politik, der føres at et flertal herinde lige fra SF til Liberal Alliance på social- og beskæftigelsesområdet."

"Men jeg håber den arbejdsgruppe kan hjælpe med at ryste de tykke mure, så budskabet kommer helt ind på de bonede gulve og kan give et andet afsæt i kommende forhandlinger."

I kommentarfeltet til sit opslag uddyber hun, hvad arbejdsgruppen mere konkret skal lave:

"De skal lave en systematisk gennemgang og med ministeriets ord belyse baggrunden for, hvorfor så mange kontanthjælpsmodtagere hænger fast i kontanthjælpssystemet, samt om det udfordrer borgernes retssikkerhed. De konstaterer, at der er en modsætning mellem at kontanthjælpen er en midlertidig ydelse, og at der alligevel er 20.000 borgere som har været på kontanthjælp i mere end 8 ud af de sidste 10 år," skriver hun og fortsætter:

De to millioner til arbejdsgruppens arbejde kommer fra en pulje på 2 x 50 millioner kroner, der blev afsat på finansloven i 2019 til at afklare kontanthjælpsmodtagere, der havde været på ydelsen i mere end otte år.