Kontanthjælpsaftale, der blev indgået af regeringen, SF, De Radikale og Konservative, kan få alvorlige konsekvenser for psykisk sårbare unge.

Kontanthjælpsaftale, der blev indgået af regeringen, SF, De Radikale og Konservative, kan få alvorlige konsekvenser for psykisk sårbare unge. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Taler Ane Halsboe mod bedre vidende? Sårbare unge vil miste 4.000 kroner om måneden

Unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år med psykiske diagnoser står til at få skåret deres ydelser betragteligt med ny kontanthjælpsaftale.

Udgivet: 24/10/2023

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Psykisk sårbare unge står til at miste 4.000 kroner om måneden.

Det er konsekvensen af, at regeringen med den nye kontanthjælpstale afskaffer en lang række særordninger og tillæg - blandt andet den særlige sats for kontanthjælpsmodtagere under 30 år med psykiske lidelser.

Beskæftigelsesministeriet skønner selv, at omkring 4.000 unge får det særlige ungetillæg, der gives til unge med skizofreni eller borderline på kontanthjælp.

Det skriver DR.

Fjernelsen af tillægget skal give unge incitament til at starte på uddannelse eller arbejde, lyder det i aftalen, som er indgået af regeringen, SF, De Radikale og Konservative.

Merete Nordentoft, professor i psykiatri på Københavns Universitet og overlæge på Psykiatisk Center København, mener ikke, at den nye aftale vil hjælpe flere unge med psykiske lidelser over i job eller uddannelse. Ifølge hende mangler gruppen ikke incitament til at arbejde. De skal i stedet have ro til at blive bedre.

"Man kan risikere yderligere marginalisering og måske endda endnu større vanskeligheder med at komme tilbage til arbejdet," siger hun til DR.

Beskæftigelsesminister Ane Halsbo-Jørgensen (S) afviser kritikken. Hun mener, at der i dag er alt for stor forskel på, hvad de unge kan få i SU, og hvad de får, hvis de får det særlige diagnosetillæg.

Den køber forperson for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Nina Tejs Jørring, ikke. På det sociale medie X skriver hun:

Fortvivlende forfærdeligt. Taler Ane Halsboe mod bedre vidende? Jeg håber det. Er der ikke nogen, der kan forklare Ane Halsboe, hvorfor det er frygteligt, at hun udtaler sig sådan og vil lovgive på den måde, skriver Nina Tejs Jørring.

null

Sidst opdateret: 24/10/2023 - 12:28

Temaer: Kontanthjælp, Psykiatri

Emner: Kontanthjælpsydelse, Kontanthjælpsaftale

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]