
Blandt andet mors uddannelsesniveau er afgørende for barnets sprogfærdigheder. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (Arkiv)
Se din kommune: Knap 19 procent af børn har sprogproblemer før skolestart
I en ny benchmark analyse fra Indenrigs- og Boligministeriet kan man se, at 19 procent af børn havde sprogproblemer efter endt dagtilbud. Etnicitet og mors uddannelsesniveau skaber sproglig ulighed.
Udgivet: 22/03/2022
19 procent af børn havde på landsplan i 2019 talesprogsproblemer, inden de skulle starte i skole. Samtidig har 17,6 procent problemer med før-skrift, der dækker over børnenes forståelse af ordrim og bogstavslyde. Det viser en ny analyse, som Indenrigs- og Boligministeriets benchmarkendhed har foretaget.
Man er sprogligt udfordret, hvis sprogvurderingsresultatet viser, at man har behov for en særlig indsats eller en fokuseret indsats. Bemærk det ikke altid er de samme børn, der er er udfordret på talesprog og før-skrift.
Analysen peger på, at barnets mors uddannelsesniveau er afgørende for barnet sprog. Der er en større andel sprogligt udfordret børn, når deres mors højeste uddannelse er en grundskoleuddannelse sammenlignet med børn, hvis mødre har en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Generelt er forældres uddannelsesniveau ret afgørende. Vi har tidligere skrevet om sammenhængen mellem uddannelsesniveau, belastninger i barndommen og tidlige dødsfald.
Læs mere her
Derudover er flere indvandrere og efterkommere sprogligt udfordret når man sammenligner med deres klassekammerater med dansk herkomst.
Analysen er lavet på baggrund af 61 kommuner.Se hvordan din kommune placerer sig her:
Man har i analysen anvendt resultaterne fra sprogvurderingerne i børnehaveklassen som indikator for indsatsen. Den indeholder resultater fra 18, 19 og 20, men fokuserer primært på resultaterne fra 19, da resultaterne for 20 kan være påvirket af COVID-19-perioden.
Sidst opdateret: 22/03/2022 - 13:25
Emner: Daginstitution, Uddannelse









































