Det går den forkerte vej med danskernes mentale sundhed. Flere og flere er stressede, sover dårligt og har psykiske problemer. Men nu tyder det på, ar modsvaret er at fokusere på den mentale sundhed.

Et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, viser nemlig, at en god mental sundhed kan være en beskyttende faktor mod at blive diagnosticeret med en psykisk sygdom, såsom depression, stress og angst.

En god mental sundheds bliver defineret som, at man føler sig optimistisk, har overskud, klarer problemer godt og fungerer godt i sin hverdag.

"Vi finder, at god mental sundhed hænger sammen med en markant lavere risiko for at udvikle en psykisk sygdom. Jo bedre mental sundhed, jo lavere risiko for at få en diagnose eller få receptpligtig antidepressiv medicin,” forklarer forsker og studiets hovedforfatter Ziggi Santini i en udtalelse på Statens Institut for Folkesundheds hjemmeside.

I studiet inddelte man deltagerne i tre grupper, alt efter om de havde en dårlig, moderat eller god mental sundhed. 17 procent havde en dårlig, hele 61 procent havde en moderat, mens 22 procent havde en god mental sundhed.

Ikke integreret i forebyggelsesarbejdet

”Sammenlignet med dårlig mental sundhed er moderat mental sundhed forbundet med op til 68 procent lavere risiko for at udvikle en psykisk sygdom, mens god mental sundhed er forbundet med helt op til 90 procent lavere risiko,” forklarer Ziggi Santini på hjemmesiden og understreger, at fremme af god mental sundhed stadig ikke en integreret målsætning i forebyggelsesarbejdet.

”For eksempel ved vi en masse om, hvilke faktorer, der er er forbundet med dårlig mental sundhed, og vi ved også, at befolkningens mistrivsel stiger og stiger. Men vi ved ikke særligt meget om, hvilke faktorer der er forbundet med god mental sundhed, og hvordan vi får flere danskere til at rykke op i den gode kategori. Dét bør være et fokus i fremtiden.”

Studiet indeholder data fra 6.624 danskere fra 16 år og op efter. De svarede i 2019 på spørgsmål om deres mentale helbred. De svar er herefter blevet koblet til en række danske registre med oplysninger om psykiatriske diagnoser og brug af receptpligtig antidepressiv i medicin i 2020 og det første halvår af 2021.

Kommunernes udgifter stiger og stiger

Noget tyder på, det kunne give mening for kommunerne at fokusere mere på problematikken, da kommunerne udgifter til det specialiserede socialområde vokser med 700-900 millioner kroner om året.

Hvert år stiger antallet af voksne danskere, som oplever, at de har en langvarig psykisk lidelse med cirka 25.000. Mere konkret betyder det, at 12,9 procent af alle voksne danskere har svaret i den store Nationale Sundhedsprofil, at de har en langvarig psykisk lidelse.

Særligt slemt står det til blandt 16-34 årige kvinder. Her har 24 procent i 2021 svaret, at de har en langvarig psykisk lidelse, hvilket er en stigning på cirka fem procentpoint siden Den Nationale Sundhedsprofil senest gennemførte den store spørgeskemaundersøgelse i 2017.

Læs mere om det her: