En ny historisk udredning om forholdene for borgere anbragt inden for særforsorgen i 1933-1980 viser, at der blev begået overgreb på de borgere, der var anbragt.

Det skriver Information.

Udredningen, der i løbet af de seneste to år er udarbejdet af forskere fra blandt andet Syddansk Universitet (SDU) og Rigsarkivet, er for nylig sendt til Folketingets Social- og Ældreudvalg.

Særforsorgen, der før i tiden blev kaldt åndssvageforsorgen, havde ansvar for borgere, der dengang blev betegnet som åndssvage.

Det kunne være personer med en IQ under 75, døve, blinde, handicappede, talehæmmede eller epileptikere.

De overgreb, som de anbragte borgere blev udsat for, tæller vold, seksuelle overgreb eller unødig brug af magt som fiksering eller indespærring.

Flere fagpersoner på området kalder rapporten god og grundig.

Knud Aarup, der er tidligere direktør i Socialstyrelsen, kalder rapporten "skræmmende læsning".

"Det gælder især er par af konklusionerne. For det første at behandlingen af åndssvage har været så gennemgående rædselsfuld. De er simpelthen ikke set som mennesker i egen ret, og de er systematisk udsatte for overgreb."

For det andet er jeg skræmt over, at den eugeniske (racehygiejniske, red.) tænkning er så tydeligt især over for mennesker med psykisk funktionsnedsættelse," siger han.

Debat om undskyldning

Ifølge Information er det uundgåeligt, at udredningen vil sætte gang i en diskussion om, hvorvidt de anbragte i særforsorgen skal have en undskyldning i lighed med Godhavnsdrengene og de grønlandske eksperimentbørn.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) ønsker på nuværende tidspunkt ikke at tage stilling til, om der er behov for en undskyldning.

I en mail til Information skriver hun, at udredningen er modtaget, og at den skal granskes nøje, før man træffer en beslutning om, hvad der skal ske.

Da man fremlagde udredningens kommissorium, udtalte social- og ældreminister Astrid Krag:

"Det er et mørkt kapitel i vores historie, som vi har pligt til at kaste lys over. Vi må som samfund ikke lukke øjnene for fejl begået i fortiden, men derimod så må vi lære af dem. Derfor skal fortællingerne frem, uanset hvor ubehagelige de må være. Udredningen vil fokusere på de svigt og overgreb, som måtte være begået i sær- og åndssvageforsorgens institutioner. Hvis det viser sig, at der er grundlag for, at staten giver en undskyldning, skal den falde.”

Hvad vil det sige at undskylde?

En officiel undskyldning er en udtalelse givet af en kollektiv enhed - det kunne være en regering eller stat - hvor der tages ansvar for og undskylder en kritisabel handling eller politik. Ofte ligger handlingen eller politikken tilbage i fortiden.

Når en institution undskylder offentligt, så vedstår den fejltrinnet begået i dens navn, erkender sin fejlbarlighed og forpligter sig på en mere etisk korrekt handlemåde i fremtiden. Derudover kan en officiel undskyldning være med til at give ofrene moralsk genoprejsning for den mangel på anerkendelse af deres menneskeværdighed, som overgrebene var udtryk for. En central funktion for undskyldningsretorik i det offentlige liv er derfor at anerkende de krænkedes lidelser som uretfærdige og dermed legitimiteten i ofrenes sorg og vrede over den behandling, de har været udsat for.

Fakta

Man anslår, at ca. 20.000-30.000 personer var omfattet af sær- og åndssvageforsorgen. Samtidigt anslår man, at ca. halvdelen af disse var anbragt på en institution.

Udredningen havde til formål at beskrive: