
(Arkiv) Hjemløshed eller misbrugsproblemer kan være 'rimelige grunde' til ikke at skulle trækkes i ydelse, hvis man ikke møder op til samtale i jobcentret, skriver Ankestyrelsen i principafgørelse. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Socialt udsattes sygemelding skal undersøges før sanktion for fravær
Ankestyrelsen giver kommunerne klar besked: Hvis en kontanthjælpsmodtager har fravær på grund af sygdom, skal jobcentret undersøge sagen nærmere inden en sanktion. Jobcentret må heller ikke uden videre tilsidesætte lægeerklæring fra egen læge.
Udgivet: 03/05/2022
Det er nemt at finde på en tænkt situation: En sagsbehandler indkalder til samtale, og den aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager melder - igen - afbud på grund af sygdom. Sagsbehandleren vurderer, at der ikke reelt er tale om sygdom og indstiller til sanktion, og kontanthjælpsmodtageren trækkes i ydelse for en dag.
Men en kommune må ikke sanktionere en aktivitetsparat arbejdsløs for fravær på grund af sygdom uden først at undersøge, om der reelt er tale om sygdom. Det kan efterprøves gennem personens egen læge eller en speciallæge.
Det fremgår af tre konkrete sager, der underbygger en principafgørelse, som Ankestyrelsen har vedlagt en praksisundersøgelse af sanktioner, som især aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fejlagtigt har fået.
De tre principafgørelser kan findes fra side 20 i et bilag til praksisundersøgelsen.I tre sager var aktivitetsparate mænd blevet væk fra aktiveringstilbud med henvisning til sygdom. Kommunen havde trukket dem i ydelse for fraværet, men i to af sagerne var det var en forkert afgørelse, fordi kommunen ikke havde undersøgt sagerne inden sanktionen, skriver Ankestyrelsen. I den tredje sag var det kontanthjælpsmodtageren selv, der havde undladt at oplyse sagen, og kommunen fik derfor ret i sin afgørelse.
I den første sag fik kommunen med det samme besked om, at en aktivitetsparate mand var blevet væk fra aktivering på grund af sygdom, men kommunen bad ham først senere om at opsøge sin læge. Det var så sent, at lægen ikke kunne vurdere, om manden faktisk havde været syg, da han havde fravær.
Kommunens forsinkelse betød, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at manden havde 'rimelig grund' til sit fravær, og at kommunen ikke selv forsøgte at 'oplyse sagen', før det var for sent.
I den anden sag var en aktivitetsparat mand blevet væk fra et aktiveringstilbud i juli måned. Mandens læge havde 'på baggrund grund af flere lidelser' sygemeldt ham i tre måneder, blandt andet i juli. Kommunen så bort fra lægens sygemelding og trak manden i ydelse.
Men Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at det var forkert, fordi 'en kommune ikke uden tilstrækkeligt grundlag kan tilsidesætte egen læges sygemelding.' Jobcentret kunne i stedet have sendt manden til en speciallæge, som kunne afgøre, om der var grundlag for sygemeldingen. Hvis speciallægen mente, manden var i stand til at arbejde, kunne kommunen derefter have set bort fra hans egen læges vurdering.
Egen oplysningspligt
I en tredje sag udeblev en jobparat mand fra et aktiveringstilbud med henvisning til, at han havde fået en øjenoperation og været til konsultation de dage, han havde fravær. Hans egen læge kendte dog ikke til operation og konsultation på de dage, manden havde fravær. Kommunen partshørte manden om lægens udtalelser og vejledte ham om, at sagen ville blive afgjort på det foreliggende grundlag, hvis borgeren ikke svarede.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede på den baggrund, at kommunen kunne 'tilsidesætte borgerens oplysning om, at han havde været syg.' Ankestyrelsen lagde vægt på, at lægen ikke bekræftede mandens forklaring, og at han ikke selv havde lagt yderligere oplysninger frem, der bekræftede, at det var sket.
Principafgørelser om aktivitetsparate
To andre principafgørelser er vedlagt Ankestyrelsens undersøgelse af sanktioner til kontanthjælpsmodtagere. Disse handler om aktivitetsparate arbejdsløse, og hvordan jobcentret skal vurdere, om de har 'rimelig grund' til at melde afbud til en samtale eller en aktiveringsindsats, og derfor ikke skal have en sanktion og trækkes i ydelse.
En lang række 'rimelige grunde' til fravær er nævnt i Lov om aktiv socialpolitik, men der skal tages videre hensyn.
"Kommunen skal også vurdere, om der er andre forhold end de udtrykkeligt nævnte, der kan begrunde, at borgeren ikke skal have en sanktion. Det kan f.eks. være svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om sanktionen i den konkrete situation vil fremme borgerens rådighed for arbejde eller uddannelse. Hvis det ikke er tilfældet, skal borgeren ikke have en sanktion," skriver Ankestyrelsen.
Kommunen skal også tage kontakt til den aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager, hvis der ikke er opgivet en grund til fravær fra et møde eller en aktiveringsindsats.
"Hvis borgeren ikke selv, f.eks. i forbindelse med en skriftlig partshøring, har oplyst noget om grunden til udeblivelsen, skal kommunen forsøge at få personlig kontakt med borgeren om grunden til udeblivelsen/at udeblive. Det samme gælder, hvis oplysningerne om grunden til, at han udeblev, ikke er sikre nok til, at kommunen kan vurdere, at borgeren ikke havde en rimelig grund til udeblive," skriver Ankestyrelsen."Det er en betingelse for, at kommunen kan give en sanktion, at kommunen før afgørelsen herom har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren om grunden til udeblivelsen. Hvis kommunen ikke har overholdt denne regel, kan kommunen ikke give borgeren en sanktion. Disse principper gælder for alle de sanktionsregler i aktivloven, hvor kommunen skal vurdere, om borgeren har en rimelig grund til ikke at overholde sine pligter."
Læs de tre principafgørelser fra side 20 i et bilag til praksisundersøgelsen.Sidst opdateret: 03/05/2022 - 12:51














































