SF's Trine Torp mener ikke, vi skal hælde flere penge i noget, der ikke fungerer.

SF's Trine Torp mener ikke, vi skal hælde flere penge i noget, der ikke fungerer. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix (Arkiv)

SF vil have grundlæggende ændringer af psykiatrien

Psykiatrien bliver ikke bedre af, at man poster flere penge i noget, der ikke virker. Det mener SF, der op til psykiatriforhandlingerne ønsker markante forandringer.

Udgivet: 23/08/2022

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Det nytter ikke noget at hælde flere penge i noget, der ikke virker. Så klart er budskabet fra SF's psykiatriordfører Trine Torp, der også er kritik overfor, regeringen kun har inviteret psykiatriordførerne.

Forhandlingerne om en tiårsplan for psykiatrien står for døren. Partierne er indkaldt til forhandlinger i Sundhedsministeriet onsdag.

Og selvom mange politikere og fagfolk ofte peger på flere penge som løsningen, så har SF's Trine Torp et klart budskab. Det er nemlig langt vigtigere for hende reelt at forandre frem for bare at pumpe flere penge i det etablerede.

"Vi håber, forhandlingerne betyder, vi ikke bare poster masser af penge ind i mere af det samme, men at vi rent faktisk forandre. Flere skal opleve, at den støtte og behandling, de får, rent faktisk giver dem et bedre liv."

Flere penge i sig selv er altså ikke nok for SF's psykiatriordfører, der håber den nye tiårsplan vil føre reelle forandrer med sig.

Men hun understreger dog, at man ikke kan forandre uden at have pengene til at forandre med.

"Jeg tror ikke, det er nok bare at kaste penge ind i systemet, hvis man ikke har en ambition om at forandre det," siger Trine Torp og fortsætter:

"Mange har for eksempel et stærkt fokus på flere sengepladser. Det tror jeg ikke på løser problemet. For det første er der kæmpe rekrutteringsproblemer i sundhedsvæsenet. Men jeg håber også, vi kan være enige om, at målet er at forhindre behovet for indlæggelser."

De høje tal for genindlæggelse er et udtryk for, at det, de udskrives til, ikke er godt nok, mener Torp.

"Vi løser ikke problemet alene ovre i Sundhedsministeriet"

Ønsket om de store forandringer gør også, at Trine Torp er utilfreds med regeringens smalle fokus på sundhed.

"Sundhedsministeren vælger kun at indkalde psykiatriordførerne til forhandlinger over i Sundhedsministeriet. Jeg er kritisk overfor, at man ikke indkalder både socialminister og -ordfører og børne- og undervisningsminister og -ordfører," siger Trine Torp og uddyber:

"Det giver ikke mening at behandle det her som et rent sundhedsproblem. Det er meget mere end fravær af sygdom. Det er sociale forhold og pædagogiske indsatser. Al den lovgivning og de penge, der skal til at løse de områder, ligger i andre ressortområder. Vi løser ikke problemet alene ovre i Sundhedsministeriet."

Den kritik bakkes op af Venstres psykiatriordfører Jane Heitmann.

"Hos Venstre har vi efterspurgt tværfaglighed. Jeg synes, det er løjerligt, når vi alle sammen kan se, at mange af udfordringerne i psykiatrien rækker ind over flere fagområder. Det handler om socialområdet, børne- og undervisningsområdet, sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet," siger Heitmann og fortsætter:

"Jeg synes, det ville klæde regeringen at invitere ordførerkredsen bredt, så man netop får så mange perspektiver som muligt."

Sidst opdateret: 23/08/2022 - 14:42

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]