
En del af lovgivningen på socialområdet har nogle utilsigtede sidekonsekvenser, mener Natascha Mannemar. Derfor burde politikerne se lovgivningen efter i sømmene. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv)
Handicapchef til Folketinget: 'Drop regler, der gør det dyrere, uden det bliver bedre'
'Indimellem er der nogle regler og rammer, der gør, at noget bliver dyrere, uden at det bliver bedre,' siger driftschef Natascha Mannemar fra Aarhus Kommune. Hun opfordrer til, at man ser lovgivningen igennem, selvom det er svært.
Udgivet: 01/12/2022
Flere og flere borgere omtales som komplekse og derfor dyre på socialområdet. Men faktisk er det ofte systemet, der er med til at skabe de komplekse borgere. Det mener driftschef i Voksne, Job og Handicap, Natascha Mannemar, fra Aarhus Kommune.
Derfor peger hun på behovet for at se lovgivningen efter i sømmene, selvom det er svært.
"Det bekymrer mig, når vi får gjort borgerne komplekse. Jeg ser noget systemisk kompleksitet bundet ind i rammer og vilkår, der er på området, som er supervanskeligt at arbejde i." siger Natascha Mannemar til NB-Social og fortsætter:
"Jeg synes, vi ser en del systemisk kompleksitet, eksempelvis lovgivninger, der arbejder imod hinanden."
Hun hæfter sig også ved organisatoriske udfordringer, hvor det kan være svært for de forskellige enheder på social- og sundhedsområdet at gå i takt. Både internt og på tværs af forskellige sektorer.
Risiko for tvangsbofællesskaber
Natascha Mannemar mener generelt, vi har et godt velfærdssamfund i Danmark, og at vi er kommet rigtig langt fra tiden med åndssvageforsorgen. Men det er også tid til at se lovgivningen efter i sømmene.
"Indimellem er der nogle regler og rammer, der gør, at noget bliver dyrere uden at det bliver bedre."
En del af lovgivningen på socialområdet har nemlig nogle utilsigtede sidekonsekvenser.
"Hvis du som borger får bevilliget et botilbud, hvor du ikke selv kan samtykke til at flytte,
så er du beskyttet af nogle regler, så du ikke bare kan blive flytte rundt - og det er sådan set super godt," siger Natascha Mannemar og fortsætter:
"Problemet er, at indimellem ender vi med en form for tvangsbofællesskaber med folk, der egentlig ikke fungerer særlig godt sammen, som skal bo dør om dør i utrolig mange år, indtil en af dem dør."
Den slags tvangsbofællesskaber avler mistrivsel, hvilket i sidste ende kan kræve flere mandetimer. Og så bliver det rigtig dyrt.
"Så kommer der mistrivsel. Mistrivsel kan have mange forskellige karakterer, men også indimellem en udadreagerende karakter. Det er der, vi tit begynder at tale om kompleksitet og borgere med et stort støttebehov," siger Natascha Mannemar.
"Så er det, vi sætter mandetimer på, og så er sagen lige pludselig meget dyr. Men det er jo ikke nødvendigvis en god socialfaglig indsats – men den nødvendige indsats indenfor den ramme, som skaber udfordringen."
Vanskeligt men nødvendigt at kigge på lovgivningen
Derfor mener Natascha Mannemar, der er noget lovgivning, vi som samfund skal turde at kigge på. Også selvom det er svært og dilemmafyldt.
"Det er super, super vanskeligt. Hvis vi ser på flytteeksemplet, det er en beskyttelseslovgivning, som vi som borgere er glade for, så man ikke bare kan blive udsat af sin bolig," siger hun og fortsætter:
"Noget af lovgivningen, synes jeg, er trukket for langt i forhold til, at vi også har borgere med et meget lavet kognitivt funktionsniveau. Men debatten er vanskelig og fyldt med følelser, fordi vi har alle sammen set, hvordan det historisk var med åndssvageforsorgen."
Ifølge Natascha Mannemar handler det ikke om at gå et skridt tilbage på handicapområdet. Hun er glad for de mange positive skridt, vi som samfund har taget på området.
Det handler derimod om at træde et skridt til siden og se, om lovgivningen virker efter hensigten, og om den er god for borgerne.
Fakta:
Der er flere botilbud, der er dannet efter almenlovens §105, hvor man får bostøtte efter servicelovens §85. Det er den gruppe borgere, som Natascha Mannemar taler om, der kan risikere at ende i tvangsbofællesskaber.
Almenboligloven § 105
§ 105Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger.
Stk. 2. Regionerne eller kommunerne kan overlade til selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være byg- og driftsherre af almene ældreboliger, der tilvejebringes med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Stk. 3. Boligerne kan tilvejebringes som almene ældreboliger efter denne lov eller som kommunalt finansierede boliger.
Serviceloven § 85
§ 85Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Sidst opdateret: 01/12/2022 - 22:43














































