Regeringen vil prioritere yderligere tre milliarder kroner årligt til indsatser over en ti-årig periode.

Regeringen vil prioritere yderligere tre milliarder kroner årligt til indsatser over en ti-årig periode. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Efter få måneder: Regeringen vil lave ny psykiatriplan

Den nye regering vil lave en ny tiårsplan for psykiatrien. Kort før folketingsvalget indgik et bredt flertal i Folketinget ellers en bred aftale om psykiatrien. Der kommer også en plan, der skal forebygge børn og unges mistrivsel.

Udgivet: 14/12/2022

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Den nuværende tiårsplan er ikke god nok. Den nye regering mellem Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne vil lave en ny tiårsplan for psykiatrien, der dog bygger ovenpå den nuværende.

Derfor vil regeringen præsentere et udspil og invitere til nye forhandlinger med Folketingets partier. Det kan man læse i regeringsgrundlaget 'Ansvar for Danmark'.

Kort før valget nåede Folketingets partier at lave en tiårsplan for psykiatrien, hvor man fra 2024 og frem varigt afsatte en halv milliard. Samtidigt forpligtede partierne sig på at gennemføre Sundheds- og Socialstyrelsens faglige oplæg.

Venstre, der modsat Moderaterne var med i aftalen, kaldte den dog for en toårsplan, og ville have partierne til at lave noget tilsvarende det nationale kompromis på forsvarsområdet.

Det er den indsats, der nu skal intensiveres. Derfor vil regeringen prioritere yderligere tre milliarder årligt til indsatser over den ti årige periode. Den bygger oven på de allerede afsatte midler og betyder, at om ti år har politikerne øget bevillingen til psykiatrien med fire milliarder årligt.

Det tal er afgørende, da sundhedsøkonom Jakob Kjellberg og professor i psykiatri Merete Nordentoft har regnet sig frem til, det vil koste 4,5 milliarder kroner i årlig drift at løfte psykiatrien.

Læs også:
Psykiatrien mangler stadig penge efter tiårsplanen

Ny forebyggelsesplan

Det er ikke det eneste, regeringen vil gøre for at øge den mentale trivsel. Regeringen ønsker at lave en ny forebyggelsesplan for børn og unge, der skal løfte sundheden og trivslen på tværs af faglige område. I regeringsgrundlaget står der:

"Regeringen vil løfte sundheden og trivslen blandt børn og unge og på tværs af bl.a. sundheds-, kultur og børne- og skoleområdet tage initiativ til en forebyggelsesplan målrettet børn og unge."

Sidst opdateret: 14/12/2022 - 14:36

Temaer: Psykiatri, SVM-regeringen

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]