I forbindelse med Statsministerens åbningsredegørelse præsenterede regeringen også sit lovprogram. Det kan du læse her.

Det er dog kun et midlertidigt et af slagsen, der løber frem til vinterferien.

I det er der to socialpolitiske lovforslag, der skal gøre den brede aftale om Barnets Lov til virkelighed. Lovforslagene vil blive behandlet i Folketingssalen til februar.

Barnets Lov er en del af aftalen Børnene Først. Det er en aftale, der tilbage i maj 2021 blev indgået mellem S-regering og partierne Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti. Kristendemokraterne er ikke længere repræsenteret i Folketinget.

Allerede på nuværende tidspunkt er implementeringen af Barnets Lov blevet udskudt af flere omgange. Oprindeligt var det meningen, at loven skulle træde i kraft 1. januar 2023. Det blev så udskudt til 1. april 2023, da man regnede med at fremsætte forslaget i oktober måned 2022.

Det stod egentlig også i det oprindelige lovkatalog, der blev præsenteret ved Folketingets åbning tilbage i Oktober, men siden kom der som bekendt en valgkamp i vejen.

Barnets Lov handler om at styrke børns rettigheder, så man sikrer, at reglerne på børneområdet altid har barnet i fokus.

I den oprindelige aftaletekste står der blandt andet:

Den nye Barnets Lov skal stadfæste et tidssvarende børnesyn, der både i lovgivning og praksis sikrer, at børn ses i deres egen ret, får flere rettigheder, og at rettighederne og barnets stemme får større betydning i sagsbehandlingen. Børn skal høres både når de vigtige beslutninger træffes, men også i den løbende kontakt, f.eks. i kommunernes personrettede tilsyn med anbragte børn.

Læs mere om Barnets Lov og Børnene Først her.

Dokumentation:

Barnets lov (Feb I)

Lovforslaget har til formål at anerkende børn i deres egen ret og som selvstændige individer med egen stemme. Reglerne skal være til for barnets skyld og ikke for forældrenes

eller myndighedernes. Barnets rettigheder skal styrkes, og reglerne på børneområdet skal

sikre, at barnets perspektiv altid er i fokus og er styrende både i udredningen af barnets

behov, indsatser og opfølgning på trivsel og udvikling, uanset barnets alder.

Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om børnene først mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti fra maj 2021. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 44, folketingsåret 2022-23 (1. samling).

Ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område m.fl. (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fast-track for godkendelse af plejefamilier m.v.) (Feb I)

Lovforslaget har til formål at implementere barnets lov, som skal hjælpe sårbare og udsatte børn og familier bedre ved at sikre, at børns mistrivsel opdages hurtigere, så hjælpen

gives tidligere og med den rette indsats fra start. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen

om børnene først mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Enhedslisten,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti fra maj 2021. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 45,

folketingsåret 2022-23 (1. samling).