Siden Statsministerens nytårstale, har der været et stort fokus på de omkring 45.000 unge, der hverken er i job eller uddannelse.

Statsministeren malede da også med den store pensel med sin nytårstale, hvor hun citerede Tove Ditlevsen digtet Barndommens Gade og blandt andet sagde:

Næsten 45.000 unge er lige nu hverken i gang med en uddannelse eller et arbejde. Ikke noget at stå op til om morgenen.

Vi kender dem godt. Pigen med den hårde opvækst. Drengen med det sårbare sind.

Flere af jer har problemer. Også i den tunge ende.

Statsministeren gik faktisk skridtet videre og sagde direkte:

I den nye regering har vi valgt at lade jer, der har det sværest, være vores vigtigste opgave.

Man må således forstå, at de 45.000 er nogle af dem, der har det sværest.

Siden nytårstalen er der derfor også flere organisationer, der har kastet sig ind i debatten for at hjælpe de unge.

Seneste har statsministeren selv også nævnt de 45.000 igen i forbindelse med sin åbningsredegørelse.

Det kan da også virke utrolig sympatisk, at man gerne vil hjælpe de unge. Spørgsmålet er bare, hvor mange af dem, der egentlig har brug for hjælp, når det kommer til stykket?

For det kan bestemt lyde voldsomt, når man som statsministeren taler om, at der er omkring 45.000, der hverken er i job eller uddannelse. Men det er ikke det samme som, at de alle har det svært.

At droppe ud af en uddannelse giver ikke nødvendigvis vagtsomme øjne

Vi har tidligere på NB-Social skrevet om, at VIVE har dykket lidt ned i tallene og konstateret, at det nærmere er 15.000 af dem, der direkte har det svært, som risikerer længerevarende forløb hos jobcentrene.

Det er nemlig sådan, at de omkring 45.000 også dækker over alle de unge, der måske droppede ud af gymnasiet, fordi det ikke var dem og hellere ville have en erhvervsuddannelse. Eller måske hoppede fra de et efterskoleforløb, fordi man hellere ville gå i gymnasiet efter sommerferien.

Den tendens bliver også bekræftet af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed. Der kan man både læse, at 37 procent af de unge har været i gang med en ungdomsuddannelse, men droppede ud igen. Bemærk her, at 10. klasse ikke er en ungdomsuddannelse.

Vi taler altså om en gruppe unge mennesker, der ikke nødvendigvis har det svært, men som af den ene eller anden grund har valgt forkert, og derfor i oktober måned hverken var indskrevet på en uddannelse eller i job. Her er spørgsmålet netop, hvor stor politisk bevågenhed det skal have.

At have valgt forkert ungdomsuddannelse giver ikke nødvendigvis vagtsomme øjne. Og flere af de unge har jo netop en plan for, hvad de så vil, når sommeren er slut.

Samtidigt bekræfter tallene også tendensen med, at dem, der så har det svært, udgør et mindretal. Det er nemlig 37 procent af de unge uden job og uddannelse, der hverken havde en uddannelse eller et job i de to foregående år. Det svarer netop til de 15.000 fra tidligere.

Flyt fokus hen til dem, der reelt har det svært

Det er klart, at gruppen med de 15.000 giver særlig god mening at fokusere på, for hvis man kan løfte den gruppe og få dem til at lykkes, er vi kommet utrolig langt. Både for dem som enkeltpersoner, der ikke skal være kastebolde i systemet, men også for samfundet som helhed, da det alt andet lige frigøre ressourcer.

Udgangspunktet med at se på unge uden job og uddannelse giver jo også utrolig god mening. Særligt fordi det jo altid er hensigtsmæssigt at være præventiv og gribe ind inden problemerne vokser sig store og omkostningsfulde.

Hvad der ikke giver mening, er til gengæld er vilde gøre noget for at løfte hele gruppen af de 45.000, hvor langt størstedelen klarer sig selv og finder fodfæste. I en tid hvor samfundet fattes penge, giver det jo absolut bedst mening at bruge dem der, hvor de gør en forskel.

Så hvis regeringen er klar til at flytte sit fokus fa de 45.000 og i stedet zoome ind på de omkring 15.000 unge, der reelt har det svært, så giver det langt bedre mening.

Men at have et stort politisk fokus på eleven, der dropper ud af gymnasiet for at tage en erhvervsuddannelse efter sommerferien, er at skyde gråspurve med kanoner.