
"Nogle få børn har helt sikkert brug for et særligt skoletilbud. Men jeg tror ikke, vi løser udfordringerne med yderligere opdeling," siger formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen. - Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix (Arkiv)
Nye tal: Flere elever ender i specialtilbud
Antallet af elever i specialskoler stiger. Samtidigt er der flere, der starter deres skolegang direkte i et specialtilbud. Det fastslår en ny analyse.
Udgivet: 26/01/2023
Antallet af folkeskoleelever, der går i specialtilbud, stiger årligt. Fra skoleåret 2015/16 til dette skoleår er der sket en stigning på 26 procent, viser en ny Momentum analyse.
I år er der nemlig cirka 34.400 børn, der går i specialtilbud, mens det tidligere kun var 27.300.
Det betyder, at andelen af unge i specialtilbud er på 6,5 procent. I skoleåret 2015/16 lå tallet på 4,8 procent.
"Når vi kommer ud på skolerne, kan vi jo se, at man gør det, man altid har gjort: Segregerer børn, som adskiller sig fra de fleste og endnu ikke lykkedes med – i tilstrækkelig grad – at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor der er plads til forskelligheder, og hvor eleverne bliver mødt i de behov, de har," siger forskningsleder på Københavns Professionshøjskoles Institut for Pædagoguddannelse, Janne Hedegaard Hansen, i analysen.

Flere 0. klasseelever starter i specialtilbud
Tendensen findes også blandt de yngste elever. Ifølge Momentums tal er der også flere 0. klasseelever, der starter deres skolegang i et specialtilbud.
Hvor andelen i 2015/16 var 2,3 procent af eleverne, er det 2021/22 3,2 procent.
Det er særlig interessant, fordi data peger på, at når en elev ender i et specialiseret tilbud, så er chancen for, at de vender tilbage til det almene lille. Kun tre procent af de elever, der modtog et specialiseret tilbud i 2021/22 gjorde det ikke året efter.

Kommunernes Landsforening vil vende udviklingen
Hos Kommunernes Landsforening (KL) er de ikke glade for udviklingen.
"Nogle få børn har helt sikkert brug for et særligt skoletilbud. Men jeg tror ikke, vi løser udfordringerne med yderligere opdeling," siger formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg og borgmester i Herlev Kommune, Thomas Gyldal Petersen, i analysen.
Han fortsætter:
"I stedet er der brug for at styrke det brede fællesskab og sikre, at det i højere grad kan rumme mange forskellige børn. De almene tilbud i dagtilbud og skoler skal være det bærende og kunne rumme de børn, vi møder, og den mangfoldighed, de repræsenterer, så flere børn og unge får et godt afsæt for at få en uddannelse og et godt liv."
Sidst opdateret: 26/01/2023 - 13:51














































