Kommunerne underbudgetterer på det specialiserede socialområde og må derfor ud og finde pengene andre steder i løbet af året.

Ifølge flere kilder NB-Social har talt med, har det faktisk også en række praktiske konsekvenser. Når kommunerne ikke tager alle besparelserne på en gang i forbindelse med budgettet, men fordeler dem ud på året, kan det kommunikativt være lettere at forklare indbyggerne i kommunen, at der er opstået uforudsete udgifter.

Spørger man Niels Jørgen Mau Pedersen fra VIVE, der er ekspert i kommunaløkonomi, er det specialiserede socialområde et presset område for kommunerne. Derfor kan det kommunikativt måske godt give mening at lave ovenstående budgetfinte.

"Det specialiserede socialområde - ikke mindst voksenområdet - har der været betydelige budgetafvigelser gennem årene. Derfor kunne det godt pege i retningen af, at kommunerne budgetterer noget konservativt eller måske underbudgetterer en gang imellem, selvom man er klar over risikoen for at overskride budgetterne," siger han og fortsætter:

"Man bruger det muligvis lidt konservative budget til at signalere et vis pres på området. At man skal være tilbageholdende. Den strategi ville ikke virke, hvis kommunerne tager besparelserne med det samme og får budgetteret i fuldt niveau."

Metoden er dog ikke uden risiko, fortæller Niels Jørgen Mau Pedersen.

"Dels kan det være, systemet gennemskuer, at området bliver underbudgetteret, men midlerne kommer alligevel på et senere tidspunkt. Så virker finten måske ikke," siger han og fortsætter:

"Så kunne der også være nogle kommuner, der kunne frygte at blive sanktioneret på budgetoverskridelser. Så er vi ovre i statens styring med kommunerne."

Dog oplyser han, at vi endnu ikke har set, staten sanktioner kommunerne for budgetoverskridelser.