Den absolutte regeringstop undsagde fredag til et pressemøde reelt de løfter, som socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil mandag gav til personer med handicap om, at de kan se frem til bedre service og en mere gelinde bevillingsproces i kommunerne.

En udtalelse som står i skærende kontrast til den aktuelle kommuneaftale mellem regeringen og kommunerne, hvor regeringen har lovet at bakke kommunerne op i at foretage den nødvendige prioriteringer for at finansiere opdriften på socialområdet.

NB-Social udsender et ekstra nyhedsbrev, da pressemødet med regeringstoppen fandt sted i dag (fredag) klokken 12.15.

Både statsminister Mette Frederiksen og Moderaternes formand udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen undgik dog at undsige socialministeren direkte, ved ikke at tolke socialministerens udtalelser som et løfte men derimod en ambition.

"Vi har da socialministerens ambition, og så har vi så i øvrigt indenrigsministerens aftaler med kommunerne aktuelt," siger Moderaternes formand udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, da NB-Økonomi bad regeringstoppen kommentere på de modsatrettede meldinger fra henholdsvis socialministeren Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og indenrigs- og sundhedsministeren Sophie Løhde (V) i den forløbne uge.

Løkke: Der er brug for ærlighed

Set i lyset af NB-Økonomis opfølgende spørgsmål om, hvad borgerne skal tro på - om kommunerne vil foretage bevillingerne på handicapområdet eller prioritere hårdere som angivet i økonomiaftale - var det bemærkelsesværdigt, at Lars Løkke Rasmussen efterlyste ærlighed.

"Folk skal jo tro på, at vi har en ambition om at gøre tingene mere gelinde. Vi har jo en ambition om, at sætte borgerne i centrum, hvad enten det er en borger med et handicap eller med en sygdom, eller forældre med børn med indlæringsvanskeligheder. Men vi er også nødt til at få noget ærlighed ind i diskussionen," siger Lars Løkke Rasmussen.

Statsminister Mette Frederiksen valgte ret entydigt, at stå bag økonomiaftalens fokus på prioritering.

"Det her er faktisk et godt eksempel på, at vi står overfor nogle mere grundlæggende udfordringer, fordi udgifterne på det højt specialiseret område, nærmest eksploderer i de her år," siger Mette Frederiksen.

"Derfor har vi behov for både en mere grundlæggende diskussion om, hvorfor går det, som det går. Hvad er det, der sker i vores samfund? Hvordan bruger vi ressourcerne rigtigt? Og ja selvfølgelig har vi også behov for økonomisk styring på det område. Vi skal jo vide, hvad det er, vi betaler til og for. For også at sikre os, at de borgere, der er berørt heraf får det tilbud, som de er berettiget til og har behov for, for at kunne leve deres liv."

Statsminister vil finde mere end tre milliarder på administration

I modsætning til socialministeren var der ingen løfter om bedre service på handicapområdet, men statsministeren håber, at der kan findes penge via afbureaukratisering til at forbedre servicen.

"Det er vores indtryk, at vi i dag bruger ret meget tid på sagsbehandling og administration af nogle udgifter på et område, og der kunne vi selvfølgelig godt tænke os som regering, at de penge i højere grad blev brugt på borgerne. Jeg tror, at det er det, som socialministeren også har forsøgt at beskrive," lød det fra statsministeren.

Regeringen har allerede meldt ud, at de første tre milliarder kroner i administrative besparelser skal bruges til at indfri løftet fra valgkampen om bedre løn til en række offentligt ansatte. Statsministeren oplyste ikke, hvornår hun forventer at kommunerne kan spare yderligere og dermed frigive penge til handicapområdet.

Hun nævnte heller ikke, om de omprioriteringer på handicapområdet skal findes oven i de tre milliarder, der skal findes på de generelle administrative besparelser, hvor der i sagens natur også kan blive sparet på administration til handicapområdet.

Fakta: Her er udskrift af spørgsmål og svar

NB-Økonomi:

Socialministeren var i mandags ude og love i TV2, at personer med handicap ville få en bedre hjælp og en hurtigere hjælp og ikke så rigid sagsbehandling i kommunerne.

To dage efter bekræftede indenrigsministeren, at den aftale, som regeringen har lavet med kommunerne om, at de skal prioritere hårdere på handicapområdet for at kunne finansiere den opdrift, der er på området.

Hvad skal folk tro her?

Det her er faktisk et godt eksempel på, at vi står overfor nogle mere grundlæggende udfordringer, fordi udgifterne på det højt specialiseret område, nærmest eksploderer i de her år.

Derfor har vi behov for både en mere grundlæggende diskussion om, hvorfor går det, som det går. Hvad er det, der sker i vores samfund? Hvordan bruger vi ressourcerne rigtigt? Og ja selvfølgelig har vi også behov for økonomisk styring på det område. Vi skal jo vide, hvad det er, vi betaler til og for. For også at sikre os, at de borgere, der er berørt heraf får det tilbud, som de er berettiget til og har behov for, for at kunne leve deres liv.

NB-Økonomi:

Men hvad skal folk tro på? At kommunerne skal prioritere hårdere, som I har aftalt med dem, eller de skal gøre det mere gelinde - var det udtryk hun brugte - altså at man ikke skal gå så meget op i at prioritere så hårdt?

Folk skal jo tro på, at vi har en ambition om at gøre tingene mere gelinde. Vi har jo en ambition om, at sætte borgerne i centrum, hvad enten det er en borger med et handicap eller med en sygdom, eller forældre med børn med indlæringsvanskeligheder.

Men vi er også nødt til at få noget ærlighed ind i diskussionen, det var også det, der lå i svaret før omkring store bededag.

For jeg er ikke sikker på, at den fulde alvor står klart for os allesammen. Når vi vil løfte forsvarsbudgetterne. Så kommer der nogle mennesker og siger, at vi bare kan tage af råderummet. Der er jo et lille råderum. Det kunne vi også. Men så kan vi for eksempel ikke adressere den problemstilling, du rejser der.

Vores udfordring er, at vi bruger de penge, vi har, og det er rigtig rigtig mange, og så sidder vi alle sammen alligevel tilbage med en følelse af, at det ikke er alle steder, hvor det er helt godt nok. Det er ikke helt godt nok.

Det står og blinker helt skarpt på sygehusområdet, fordi vi faktisk i en periode havde vendt os af med, at der var ventelister, og der var relativt hurtig behandling. Nu har vi fået ventelister igen. Det gælder hele vejen rundt.

Det er derfor, at denne regering har en ambition om med god tid og efter ordentlig overvejelse, men alligevel med noget fremdrift at reformere vores samfund.

Det er jo derfor, vi skal i gang med hele uddannelsesområdet. Der skal følges op på hele børne- og ungeområder, altså vores folkeskole. Det er jo forstemmende, at vi stadigvæk har rigtige mange, der forlader vores folkeskole uden at have faglige færdigheder til at kunne komme videre. Det har vi jo alle været enige om år efter år efter år efter år. Vi har bare ikke leveret på det. VI skal i gang. Denne her regering har en ambition om det. Når vi ønsker at frisætte den offentlige sektor, som er et signaturprojekt for denne her regering - men det gør man jo ikke hen over en nat - så er det jo blandt andet for at lave en offentlig sektor, hvor der er mere fagligfrihed. Hvor der er mindre bureaukrati. Hvor der er mere tillid, og hvor man i højere grad har øje for den enkelte borgers behov. Jeg er med på, at det er et lille fluffy svar. Men vi er jo nødt til at være ærlige omkring det. Det er jo også en replik til det med store bededag. Jeg førte i hvert fald selv valgkamp på, at Danmark har brug for en regering hen over midten med et flertal for at få både tid og mod til at træffe nogle af de her lidt svære beslutninger. Det er jo det, vi skal i dialog med både borgere og ansatte i den offentlige sektor og alle mulige andre. Så vi har da socialministerens ambition, og så har vi så i øvrigt indenrigsministerens aftaler med kommunerne aktuelt.