Den nye SVM-regering vil gennemføre den gamle S-regerings aftale om at ophæve aldersgrænsen ved natovervågning.

Lovforslaget har til formål at skabe bedre vilkår for borgere med borgerstyret personlig assistance (BPA).

Tilbage ved finansloven for 2020 besluttede den daværende S-regering sammen med sit parlamentariske grundlag at afsætte midler til, at unge med handicap i alderen 18 til 23 år kunne få overvågning om natten i eget hjem. Derudover lavede man en dispensationsregel, så unge med en livstruende sygdom havde ret til natovervågning, indtil de fyldte 25 år.

Partier som Enhedslisten var imod selve aldersgrænsen, men beregninger pegede på, at det ville blive meget omkostningsfyldt uden aldersgrænse.

Det viste sig, at mange af de afsatte pengene ikke blev brugt, men kom tilbage til statskassen. I 2021 var der eksempelvis afsat 60 millioner kroner til natovervågning. Af dem blev mere end 44 sendt tilbage til statskassen.

Derfor indgik den daværende regering en aftale med Enhedslisten, Det Radikale Venstre, SF og Alternativet om at fjerne aldersbegrænsningen. Det er den aftale, som Venstre og Moderaterne nu har tilsluttet sig.

Armlægning med KL

Da den oprindelige aftale om natovervågning blev indgået, var det på grund af Kommunernes Landsforening (KL), at aldersgrænsen kom i første omgang. Det har Enhedslistens daværende handicapordfører, Jakob Sølvhøj, tidligere sagt til NB-Social:

“KL havde i voldsom grad overvurderet, hvad omkostningerne ville være, og derfor kunne vi ikke få det gennemført, så det omfattede alle.”

Han fortsatte:

“Det viste sig, det var helt forkerte tal, KL havde leveret. Det endte med, der kun var og ville blive brugt mellem en tredjedel og halvdelen af de årligt afsatte 60 millioner i 20, 21 og 22. Fordi der var langt færre borgere, der ville gøre brug af ordningen.”

Den kritik afviste KL til NB-Social i et skriftlige svar. Her skrev foreningen blandt andet:

"Det er ikke unormalt, at der bliver vedtaget lovgivning, hvor der på forhånd er usikkerhed om de økonomiske konsekvenser, og i forhandlingerne med staten argumenterede KL selv for, at der skulle følges op givet den store økonomiske usikkerhed."

Barnets Lov med i lovkatalog for tredje gang

En anden interessant socialpolitisk nyhed fra lovkataloget er Barnets Lov. Tidligere har vi på NB-Social skrevet, at Barnets Lov skulle behandles i februar måned, da det fremgik af SVM-regeringens foreløbige lovkatalog, der løb frem til februar.

Nu viser det sig, at den tidsplan ikke holdte stik, da Barnets Lov nu skal behandles i marts. Det er interessant, da det ikke er første gang, Barnets Lov er blevet udskudt.

Oprindeligt var det meningen, at loven skulle træde i kraft 1. januar 2023. Det blev så udskudt til 1. april 2023, da man regnede med at fremsætte forslaget i oktober måned 2022.

Derfor var Barnets Lov også nævnt i den daværende S-regerings lovkataloget fra oktober. Det er således tredje gang, Barnets Lov er med i et lovkatalog.

Læs alt om lovkataloget her: