Der er skabt tvivl om aftalen om udvidet varsling.

Tilbage i den tidligere valgperiode aftalte den socialdemokratiske regering sammen med partierne SF, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne at udvide varslingen ved frakendelse eller nedsættelse af hjælpen, de modtog efter serviceloven.

Aftalen pålagde kommunalbestyrelsen at skulle varsle afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjemmetræning, socialpædagogisk støtte, ledsagelse, merudgiftsydelse, beskæftigelses- og aktivitetstilbud samt botilbud mindst 14 uger før afgørelsen effektueres. Der var enkelte undtagelser i forhold til socialpædagogisk støtte og botilbud.

Den aftalte fremgik af lovkataloget, den daværende socialdemokratiske regering offentliggjorde tilbage i oktober. Aftalen står ikke nævnt i det nye lovkatalog for resten af folketingssamlingen 22/23.

Om den nye SVM-regering vil gennemføre aftalen står hen i det uvisse. Derfor har SF's handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk spurgt socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil, om ministeren ville videreføre tiltagene.

Det kan ministeren dog foreløbigt ikke, fordi kommunerne ikke har fået nok penge til at løse opgaven.

Ministeren svarer:

For så vidt angår lovforslaget om udvidelse af ordningen med varsling ved kommunernes afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp ser det pba. af DUT-forhandlinger før valgudskrivelsen ud til, at ændringen ikke vil kunne gennemføres inden for den afsatte økonomi. Ministeriet vil fortsætte forhandlingerne med KL mhp. en afklaring af de økonomiske konsekvenser forbundet med forslaget. En evt. fremsættelse vil afhænge heraf.

DUT står for Det Udvidede Totalbalanceprincip og indebærer, at staten kompenserer kommuner og regioner for kommunale og regionale udgiftsændringer som følge af blandt andet ny lovgivning - i dette tilfælde sikringen af yderligere varsling.

"Det er meget velbeskrevet, hvordan man skal kompensere kommunerne. Og det er også en tilbagevendende diskussion, hvor kommunerne typisk synes, de får for lidt, når de skal løse nogle opgaver. Og afgiver for meget, når de giver opgaver videre," siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Ministerens svar peger på, at kommunerne i forbindelse med økonomiaftalen ikke har fået midler nok til at løfte opgaven med at udvide varslingen. Derfor er der forhandlinger mellem regeringen og KL om, hvor omkostningsfuldt det bliver for kommunerne.

Og det er de forhandlinger, der afgør, om regeringen fremsætter forslaget.

Retssikkerhed overfor økonomi

Svaret skriver sig ind i en større debat på socialområdet, der handler om retssikkerhed sat overfor økonomiske hensyn. Kommunerne kæmper med økonomien på det specialiserede socialområde. Når staten så kommer med flere retskrav til borgerne, giver staten kommunerne flere skal-opgaver - altså krav de skal leve op til.

"Borgeres klageadgang, ankemuligheder, kommunernes oplysningsforpligtigelser og de dokumentationskrav, der er til socialcheferne, det er jo i høj grad en drivende faktor for administrationsomkostningerne," siger Per Nikolaj Bukh og fortsætter:

"Men hvad er det så, vi er villige til at give køb på? Det er det dilemma, vi har."

Lignende pointe kommer fra NB-Økonomis chefredaktør, Arne Ullum:

"Retskrav udløser normalt mere bureaukrati, fordi alt skal dokumenteres ned i mindste detalje. Det så vi også i sagen om kokosolie. Selv den mindste sag bliver administrativ tung for kommunerne, og det kræver mange mandetimer."

Derfor kan det hurtigt blive paradoksalt, påpeger Arne Ullum, når politikerne på Christiansborg med den ene hånd vil have kommunerne til at spare store summer på bureaukrati, mens de med den anden hånd selv bliver ved at skabe mere administration i kommunerne.

Pengene skal følge med

Skal kommunerne have flere penge til det specialiserede socialområde, så skal de komme et sted fra. Og i en tid med store forsvarsudgifter, sundheds- og psykiatriudfordringer er det svært at pege på de lavthængende frugter.

"Noget af det, der kunne hjælpe på sagen, var, hvis man - fra Folketingets side af - stoppede med at indføre ting, der var fordyrende, når kommunerne i forvejen har svært ved at leve op til de nuværende opgaver," siger Per Nikolaj Bukh og fortsætter:

"Når man indfører flere retskrav for borgerne, så er det jo et retssikkerhedsgode. Det kommer med en pris, man skal finansiere. Hver gang man udvider en ordning, har man givet borgerne noget, de formentlig gerne vil have. Men så skal de huske, der er noget andet, de skal undvære."

Arne Ullum bakker Per Nikolaj Bukhs pointe op og understreger, at når politikerne kommer med flere retskrav, så skal pengene følge med:

"Penge og retskrav skal følges ad. Man kan jo godt have en politisk ambition på Christiansborg om at lave markante forbedringer på handicapområdet, men pengene skal følge med, ellers er det bare luftkasteller."

Dokumentation

Her kan du læse, hvad der stod om den udvidede varsling i lovkataloget fra oktober:

Ændring af lov om social service (Udvidelse af ordningen med varsling ved afgørelser

om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter lov om social service) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at skabe tryghed om borgernes indsatser gennem en udvidelse af varslingsordningen i servicelovens § 3 a, således at kommunalbestyrelsen fremadrettet ud over de typer af hjælp, som allerede er omfattet af ordningen, vil skulle varsle afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjemmetræning, socialpædagogisk støtte, ledsagelse, merudgiftsydelse, beskæftigelses- og aktivitetstilbud samt botilbud mindst 14 uger, før afgørelsen effektueres, dog med enkelte undtagelser i forhold til socialpædagogisk støtte og botilbud. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om finansloven fra 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne fra december 2021.