Regeringen har netop indgået aftalen om SSA-reserven, der er til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet fra 2023 til 2026. Alle partier bortset fra Nye Borgerlige er med i aftalen.

Ved pressemødet fremhævede ministeren særligt de afsatte penge til handicapområdet som en stor sejr, da man ifølge ministeren har fundet 100 millioner til området de næste fire år.

"Så vil jeg fremhæve, at aftalen samlet set prioriterer lige omkring 100 millioner kroner til det stærkt trængte handicapområde, og det skal følge op på det, vi kalder specialeplanlægningen," sagde ministeren til pressemødet og fortsatte:

"Altså det, der giver os en kvalitetsstandard på handicapområdet, og så bidrager til at opkvalificere medarbejderne på de højt specialiserede del af handicapområdet."

Mange af de penge kommer til at gå til rammerne for opfølgningen af specialeplanlægningen, selvom der endnu ikke er indgået en aftale om specialeplanlægning. Her er der afsat omkring 61 millioner kroner. Venstres socialordfører Anni Matthiesen har dog en klar forventning om, partierne vil indgå en aftale om specialeplanlægning.

Udgifterne på handicapområdet stiger som udgangspunkt med 700 millioner om året, og det fik NB-Social til at spørge ministeren om, hvordan der vil komme forbedringer ud af de 100 millioner:

Du fremhæver de her 100 millioner, som reserven finder her over de næste fire år. Men (udgifterne til, red.) området stiger jo med 700 millioner om året. Så hvordan kan borgere med handicap mærke de her penge?

"Det vi gør her, det er faktisk sådan det strukturelle og lidt langsigtede træk. Der er dele af de 100 millioner kroner, som er her og nu penge. Det er HandicapBilistCentret eksempelvis. Det er et projekt, der hedder Avatar, som handler om skoleværing og nogle andre ting, hvor det er her og nu penge. Og så er der en del af de initiativer, vi tager her, som faktisk er lidt det her lange seje træk, som går ud på at få bygget forløbsbeskrivelser op. Og det er jo det, der ikke er i dag. Altså det vil sige, vi har ikke nogen beskrivelse af - vi har ikke nogen - der lægger ikke en forudsætning for, at hvis du kommer med den her type af problemer, så skal du som sagsbehandler hjælpe borgeren igennem det her forløb. Det har vi jo på sundhedsområdet eksempelvis. Det har vi på skoleområdet, hvor der ligger klarer beskrivelser af, hvordan forventer vi, at danskundervisningen forløber fra 0. til 9. klasse. Eller hvordan forventer vi, at et kræftforløb forløber i sundhedsvæsenet. På handicapområdet har vi ingen ting. Og det vil sige, det der er sat penge af til her, det er at få lavet de forløbsbeskrivelser. Og det er selvfølgelig et langt sejt træk. Og det vil sige, man vil både i den her aftale kunne finde nogle ting, hvor det er her og nu, og så vil der være nogle ting, hvor det kommer man til at høste gevinsten af over tid. Men hvis ikke vi sætter det i gang, så får vi bare heller ikke de kvalitetsstander med tiden. Så bliver vi ved med at have det nulpunkt, vi også har i dag."

De her 700 millioner, det er jo kun, hvis man vil holde det nuværende niveau. Og det vil jo så sige, der skal væsentligt flere penge til, hvis der så også skal laves forbedringer på området. Så mangler der ikke en del penge her, før folk med handicap kan mærke den her aftale?

"Øh nej. Der ligger selvfølgelig i sagens natur en stor diskussion om økonomi - det ene og det andet. Den kan være spændende nok. Men det, der ligger i den her aftale, det er nogle konkrete beløb til nogle meget konkrete ting. Det vil sige, det kommer man selvfølgelig til at kunne mærke. Altså lukker HandicapBillistCentret, eller gør det ikke. Det er ret konkret for borgere med handicap, om det er der, eller om det ikke er der. Så bare for at sige, når vi lander de ting, vi gør her, så vil der være noget af det, hvor at har en konkret virkning med det samme. Hvis vi for eksempel kigger på mistrivselsområdet - bare for at tage psykiatrihandlingsplanen, som også ligger inde i maven på det her. Så vil vi etablere et lavtærskeltilbud for børn og unge i mistrivsel. En del af de børn, der er i mistrivsel, det er faktisk børn og unge, der har et handicap. Og så er det en del af dem, der har usynlige handicaps. Da vil det jo med det samme gøre en stor forskel, at man har et lavtærskel tilbud i kommunerne, og man derfor ikke skal gå og afvente, at man kan få adgang til psykiatrien. Eller at problemerne vokser sig så store, at man skal have adgang til psykiatrien. Så der vil være nogle ting, hvor man umiddelbart nu og her, vil kunne mærke en forskel, uden at man behøver at vente flere år på, at der sker et eller andet. Og så er det altså andet, der er et langt sejt træk."