Ved udgangen af året var der lidt over 98.000 kontanthjælpsmodtagere i Danmark. Det er omkring 1700 flere end ved udgangen af 2021.

Ved udgangen af året var der lidt over 98.000 kontanthjælpsmodtagere i Danmark. Det er omkring 1700 flere end ved udgangen af 2021. - Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Færre modtager kontanthjælp: 'Det er en positiv effekt af mangel på arbejdskraft'

I sommer modtog flere kontanthjælp på grund af ukrainske flygtninge. Efterfølgende er antallet igen faldet. Nu gælder det om at fastholder de mange kontanthjælpsmodtagere, som er kommet i job, påpeger økonom.

Udgivet: 09/03/2023

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser faldt i fjerde kvartal faldt sidste år med 1.100 personer.

Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik.

Ved udgangen af december var 98.100 modtagere af kontanthjælpsydelser. Det er omkring 1700 flere end ved udgangen af 2021, skriver NB-Beskæftigelse.

Alligevel overrasker det Erik Bjørsted, cheføkonom i Dansk Metal, at der er så få.

”Når man tænker på de chok, økonomien har været udsat for det seneste år. Energikrisen, inflationen og de stigende renter kunne snildt have medført en kraftig stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Men på trods af disse chok har arbejdsgiverne manglet arbejdskraft. Derfor er der mange kontanthjælpsmodtagere, som har fået foden inden for døren på arbejdsmarkedet. Det gælder også for mange af de ukrainere, som er flygtet til Danmark.”

Erik Bjørsted mener, at det lave antal kontanthjælpsmodtagere viser, at der også er positive sider af mangel på arbejdskraft:

”Antallet af kontanthjælpsmodtagere er historisk lavt. Det samme er antallet af langtidsledige, og der har heller aldrig før været så mange ikke-vestlige indvandrere i arbejde som i dag. Det er et gigantisk socialpolitisk fremskridt. Udviklingen viser, at der er også er positive sider af mangel på arbejdskraft.”

Nu gælder det om at fastholder de mange kontanthjælpsmodtagere, som er kommet i job, påpeger han.

”Højkonjunkturen har flyttet tusindvis af mennesker i arbejde, som før stod udenfor arbejdsmarkedet. Nu da vi bevæger os ind i en lavkonjunktur, må ambitionen være at fastholde så mange af dem som muligt på arbejdsmarkedet. Lykkes vi med det, har vi fået flere permanent ind i arbejdsfællesskabet. Det bør være politikernes hovedfokus den kommende tid,” fortæller Erik Bjørsted.

Sidst opdateret: 09/03/2023 - 14:08

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]