Der mangler data på socialområdet, og det er eksempelvis svært at vurdere de langsigtede økonomiske konsekvenser af indsatser på socialområdet, hvor man bruger Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM). Den model kan nemlig kun se på konsekvenser op til 10 år efter indsatsen.

Men nu har VIVE afprøvet en ny beregningsmodel, der viser positive økonomiske konsekvenser ved at hjælpe udsatte børn og unge godt ind i voksenlivet.

Modellen kan nemlig bruges til at beregne de langsigtede økonomiske konsekvenser ved at investere i forbedrede livsvilkår for tidligere udsatte børn og unge i overgangen til voksenlivet.

Her har de delt målgruppen op i to. Det er voksne, der alle var udsatte som børn. Men den ene gruppe havde været anbragt udenfor hjemmet som børn, mens den anden havde psykiske vanskeligheder som børn.

Men ved begge målgrupper har indsatserne skabt et positivt økonomisk resultat.

Beregningerne af de økonomiske konsekvenser af forbedrede livsvilkår for de to grupper før voksenlivet viser betydelige positive økonomiske konsekvenser på mellem 19.000 og 180.000 kr. pr. person pr. år.

Bemærk: Beregningerne kan ikke indgå direkte i SØM-beregningerne, men kan bruges som et supplement, der belyser de mere langsigtede konsekvenser.

Sådan har VIVE gjort

Metoden består i sin enkelthed af at sammenligne tidligere udsatte børn og unge, der har opfyldt en indikator for forbedret livsvilkår, med individer, der ikke har. Det gøres for eksempel ved at sammenligne tidligere anbragte unge, der har færdiggjort grundskolen inden det fyldte 18. år, med tidligere anbragte unge, der ikke har.

Hermed tjener færdiggørelse af grundskolen som en indikator for et forbedret livsvilkår ved indgangen til voksenlivet. Ved at følge forbruget af offentlige ydelser og aktiviteter over tid for de to grupper af unge fås herefter et mål for den budgetøkonomiske forskel for et positivt udgangspunkt for voksenlivet kontra et mindre positivt udgangspunkt.