Der har længe manglet data om de matrikelløse indsatser på det specialiserede socialområde. Det laver en ny rapport fra Social- og Boligstyrelsen nu om på.

Et matrikelløst tilbud består ofte af et fagligt team med tilknytning til et højt specialiserede tilbud.

I rapporten kan man læse, at der er tre grunde til, at kommunerne vælger matrikelløse indsatser.

Det er:

1. Borgerens ønske om at være tæt på sit netværk og blive i nærmiljøet.

2. Kommunernes ambitioner om at arbejde forebyggende og rehabiliterende og så vidt muligt sikre, at personerne kan få et hverdagsliv tæt på netværk.

3. Kommunerne vurderer, mange personer ikke kan rummes i matrikelfaste tilbud.

I modsætningen til de matrikelfaste indsatser, kan man tænke på det matrikelløse som et stillads, der er bygget op omkring borgeren, og som består af et netværk af indsatser. Indsatserne ændrer sig løbende i takt med borgerens behov.

Samtidigt er der forskel på specialiseringsgraden, står der i rapporten. Indsatsen er typisk sammensat af specialiserede, højt specialiserede og almene ydelser. Det kræver bare et højt specialiseret element for at en matrikelløs indsats kan kategoriseres som højt specialiseret

Den højt specialiserede leverandør kan både levere en indsats direkte henvendt til borgeren, men den kan også opkvalificere eller rådgive medarbejdere, der levere end indsats, der ikke per definition er højt specialiseret.

Behov for flere kriterier ved matrikelløse indsatser

Når en indsats er matrikelløs, så er behovene anderledes i forhold til det højt specialiserede element. Det kræver nemlig en særlig faglighed at udøve den højt specialiserede indsats i en flerfaglig indsats, hvor den højt specialiserede udgør en mindre del af den samlede indsats. Den højt specialiserede del skal integreres og spille sammen med de øvrige indsatser.

Ifølge rapporten kan alle af de fire eksisterende screeningsparametre også bruges ved de matrikelløse indsatser. Parametrene er en del af den nationale koordinationsstrukturs (NATKO) tilbudsscreeningsmode.

De fire eksisterende parametre er:

1. Aktiv praksis

2. Kompetencer

3. Samarbejdsformer

4. Vidensdistribution

Men det er ikke nok, fremgår det af data i rapporten. Der er også behov for et tilgængelighedsparameter. Det handler både om geografisk tilgængelighed, da det kan være en barriere for, om en borger har adgang til den nødvendige ekspertise.

Det handler dog ikke kun om geografi, da det også er afgørende, der er tilgængelighed i form af rummelighed og fleksibilitet.

I rapporten kan man nemlig læse, at borgerne har en meget mangfoldig kombination af problemer. Det gør, at de ikke passer ind i de veldefinerede målgrupper, og derfor er der behov for et kriterie om fleksibilitet og rummelighed i tilbudsscreeningen.

Du kan læse hele rapporten her.

Organisationer: Kun når det er bedste for borgeren

Selvom flere kommuner laver matrikelløse indsatser, må det ikke blive en spareøvelse. Det mener landsformand for handicaporganisationen Lev, Anni Sørensen. Hun har tidligere udtalt sig til NB-Social om de matrikelløse botilbud:

"For nogle kan støtte uden for botilbud være en god løsning. En løsning som både er mere inkluderende og individuel. Og som understøtter bevægelsen væk fra institutioner og tænkningen om, at mennesker med behov for støtte skal bo mange sammen i ufrivillige fællesskaber."

Der er dog et ret stort men.

"Men det er klart, at alle fordelene falder på gulvet, hvis kommunerne gør det til en spareøvelse. Det vil være et kæmpe svigt af borgerne. Og så vil udgifterne i løbet af kort tid vende tilbage til kommunerne efterhånden som mistrivslen stiger."

Lignende toner kommer fra de private aktører. Direktør for landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Mads Roke Clausen har ved samme lejlighed også forholdt sig til de matrikelløse botilbud.

"Matrikelløse botilbud bør kun være et valg, hvis det er det, der er det bedste for borgeren."

Han understreger dog en bekymring for kvaliteten, da de sociale tilsyn ikke er inde over de matrikelløse botilbud.