Ved statsministerens nytårstale var der et stort fokus på de udsatte unge uden job og uddannelse. Men nu viser et notat, at der er store interne forskelle.

Et nyt notat fra VIVE dykker ned i de udsatte unge for at se på omfanget, og hvad der kendetegner gruppen. Her kan man se, at halvdelen faktisk er selvforsørgende.

I uge 41 i 2019 var der omkring 47.000 unge (altså flere end de 45.000, statsministeren talte om) uden ungdomsuddannelse, der ikke havde et job eller var i gang med en uddannelse på anden vis.

Hvis man dykker ned i tallene, kan man se, at antallet af unge halveres, hvis man kun inkluderer de unge, der modtog offentlig forsørgelse, eller hvis man kun inkluderede de unge, der var uden job eller uddannelsesaktivitet hele året.

Gruppen kan blive indsnævret til ca. 15.000, hvis man kun inkluderer unge, der har været uden job eller uddannelsesaktivitet hele året og har modtaget offentlig forsørgelse.

Det betyder så også, at det for mange af de famøse 47.000 unges tilfælde er midlertidige problemer, selvom det for nogle af dem er væsentlig større problemer.

Kun 6.000 af de 47.000 er mellem 16 og 17 - hvilket peger på, at det er blandt de ældre unge, der er størst potentiale.

Mere overordnet kan man også læse, at der er udfordringer med de unge på offentlig forsørgelse i forhold til at komme i job eller uddannelse, da de i lavere grad er i job eller uddannelse året efter, de modtog offentlig forsørgelse. Det drejer sig om 20 procent, mens det tilsvarende tal for de inaktive i målgruppen, der ikke har modtaget offentlig forsørgelse, er 35 procent.

Det samme gælder de unge, der har været inaktive hele året. Blandt disse er 14 procent kommet i job eller uddannelse året efter, mens det samme gælder for 43 procent af de unge, der kun var inaktive i noget af året.

Store forskelle internt

I undersøgelsen deler VIVE de 47.000 ind i fire målgrupper. Det dækker over:

1. De fastlåste: 18 til 24 årige offentligt forsørgede uden job og uddannelse et helt år.

2. De midlertidige: 18 til 24 årige offentlig forsørgede uden job og uddannelse i uge 41, men ikke hele året.

3. De selvforsørgende: 18 til 24 årige selvforsørgende uden job og uddannelse i uge 41 men ikke hele året.

4. NEET-borgere: 16 til 17 årige uden job og uddannelse i uge 41.

De grupper er blevet sammenlignet med gruppen kaldet ikke-NEET, der dækker over 16 til 24-årige, der ikke har en ungdomsuddannelse, men som i uge 41 i 2019 var i job eller i gang med en uddannelse.

Et kendetegn for alle unge i de fire grupper er, at de unge har klaret sig dårligere i grundskolen end øvrige unge uden ungdomsuddannelse. Derudover er deres forældres uddannelsesniveau under de øvrige unges. Ligesom at andelen af forældre med offentlig forsørgelse er højere for alle grupper.

Der er dog også væsentligt store forskelle grupperne imellem. Eksempelvis er de fastlåste kendetegnet ved at være flere ældre unge, at de i mindre grad har afsluttet grundskolen og i højere grad har modtaget specialundervisning. De fastlåste er også mere udsat for i forhold til diagnoser og tidligere anbringelse.

Som kontrast er den selvforsørgende gruppe. Her er de kendetegnet ved at have færre sociale og helbredsmæssige problemer og i højere grad bare at være droppet ud af gymnasiet.

Gruppen bliver mindre

Selvom der er store forskelle, er gruppen af unge uden job og uddannelse også blevet væsentligt mindre. Det viser både tal fra Styrelsen for it og læring samt Indenrigs- og Sundhedsministeriets benchmarkingenhed.

Fra 2016 og frem er gruppen årligt blevet mindre. Særligt på Mette Frederiksens egen vagt, da gruppen gik fra 47,389 i 2019 til 43,420 i 2020.

På trods af det er lykkedes at reducere antallet af unge i gruppen, så er der stadig et stykke vej for at leve op til 2030 målsætningen.

Tilbage i 2017 indgik den daværende VLAK-regering en uddannelsespolitisk aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Den indeholdt flere målsætninger - blandt andet:

I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret. Det betyder, at andelen af 15 til 24-årige, der ikke har nogen tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, skal være på 3,5 procent.

Selvom den er faldet, var den i 2021 stadig på 6,2 procent. Politisk er man således ikke i mål endnu.