Kommunerne kæmper med det specialiserede voksenområde, hvor de årligt oplever store stigninger i udgifterne og løbende må finde nye steder at spare. Men nu er chefkonsulent i Komponent, Maibritt Kuszon, kommet med otte forslag til statslige justeringer, der kan forbedre den faglige og økonomiske styring af socialområdet.

‎

"Helt overordnet vil det forberede kommunernes handlemuligheder, styrke fagligheden og give bedre styr på økonomien," siger hun til NB-Social.

Se alle forslag nederst i artiklen.

Det første forslag handler om botilbud efter paragrafferne 105 og 85. Mange borgere med handicap er placeret i et længerevarende botilbud efter almenboliglovens paragraf 105, mens de får en socialpædagogiske indsats efter paragraf 85.

Kuszon foreslår af adskille tilbuddet fra almenboliglovgivningen - eller forbedre kommunernes handlemuligheder for brug af boliger opført efter almenboliglovgivningen, da den spænder mange ben ude i kommunerne

Problemet er ifølge Kuszon, at borgerne er beskyttet af almenboliglovgivningen. Det betyder, man ikke kan visitere dem ud af et botilbud, fordi de har en huslejekontrakt.

"Det vil sige, hvis borgerne ikke længere ønsker at modtage støtte i eget hjem, så har de faktisk krav på at blive boende, for de har den her huslejekontrakt. De kan faktisk ikke skrives ud af de her botilbud igen, selvom borgerne ikke ønsker hjælp mere," siger Maibritt Kuszon.

Det samme gør sig gældende, hvis borgerne ændrer behov og eksempelvis ikke længere er i målgruppen. Af samme årsag kan boligerne heller ikke bruges til midlertidige pladser.

Det giver kommunerne en masse begrænsninger, da de har behov for ekstra pladser, og pladserne koster mange penge, selvom borgerne ikke længere profiterer af tilbuddene.

Samtidigt udvikler målgrupperne i tilbuddene sig forskelligt, hvilket kan forringe det faglige arbejde med borgerne.

Derfor håber Kuszon, at man gør noget fra central politisk hånd, så man kan flytte borgerne igen og bruge det til midlertidige botilbud. Hun betegner det som et af hendes største ønsker for kommunerne.

Mere velfærdsteknologi

Et andet forslag Maibritt Kuszon har handler om velfærdsteknologi. Sammenligner man med ældreområdet er der nemlig strengere restriktioner på socialområdet.

Et eksempel er overvågning, hvor kommunerne, ifølge Kuszon, oplever situationer, hvor det ville være mere skånsomt at overvåge borgerne på socialområdet frem for at mandsopdække.

Samtidigt hæfter hun sig ved, at reglerne gør det markant lettere på ældreområdet.

På socialområdet er det mere begrænset, hvilket får flere kommuner til næsten at give op på forhånd.

"Særligt ved overvågning kunne det være mere skånsomt for borgeren frem for at have en siddende ved siden af sig hele tiden. Men der er simpelthen nogle begrænsninger, der ikke er til borgerens fordel."

Venter stadig på takstbekendtgørelsen

Et tredje forslag går på de økonomiske tilsyn på særligt private, fondsejede og selvejende botilbud.

Her efterspørger Maibritt Kuszon mere gennemsigtighed på området. En løsning kunne være den takstbekendtgørelse, som man nu har ventet på gennem en årrække.

Med den forventede takstbekendtgørelse vil det blive nemmere at gennemskue prisfastsættelsen og vurdere forskellige tilbuds omkostninger. Det gælder også for regionale og kommunale tilbud.

"Alle er interesserede i, at der skabes endnu bedre økonomisk gennemsigtighed på det her område, fordi både myndighedssagsbehandlere såvel som tilbud alle bruger ret lang tid på at sidde og finde ud af, hvordan man skaber mere gennemsigtighed," siger hun og fortsætter

"Der bliver brugt så meget tid på takstforhandlinger, kontrakter og alt muligt andet. Det skulle være lige til højrebenet, men det er det ikke."

Se alle forslagene her: