
I Aarhus Kommune har man fundet 11 forslag fra socialområdet. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv)
Værsgo Christiansborg: Her er de unødvendige regler på socialområdet
I Aarhus Kommune har man fundet 127 flere eksempler på unødvendigt statsligt bureaukrati. Her er flere af eksemplerne fra socialområdet. Se dem alle her.
Udgivet: 02/05/2023
I Aarhus Kommune har man fremlagt 127 eksempler på unødvendigt statsligt bureaukrati for at vise, hvor mange ressourcer, statslige regler og krav kommunerne skal trækkes med.
Her er flere af eksemplerne fra socialområdet, da 11 af dem kommer fra Magistraten For Sociale Forhold og Beskæftigelse.
Bemærk: Eksemplerne er nederst i artiklen.
Forslagene skal ses i sammenhængen af, at SVM-regeringen i regeringsgrundlaget har varslet et opgør med regler og bureaukrati, som den mener, velfærdssamfundet drukner i.
Samtidigt har regeringen varslet besparelser på administration i kommunerne for 3 milliarder kroner frem imod 2030.
Både regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har efterspurgt eksempler på unødvendige statslig bureaukrati i forbindelse med økonomiforhandlingerne.
Det har man nu indsamlet i Aarhus Kommune, der har offentliggjort en foreløbig liste udarbejdet på tværs af magistratsafdelingerne. Listen er både sendt til KL og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Flere af de 127 forslag kan inddeles i fire forskellige kategorier:
- Administration omkring regel er ikke proportional med indhold
- Svære at forstå
- Uhensigtsmæssige krav til overblik og kontrol
- Arbejdsgange kan gøres smartere
Går man listen igennem på socialområdet, kan man se, kommunen blandt andet peger på behovet for at forenkle en række problematikker. Det drejer sig blandt andet om reglerne for tabt arbejdsfortjeneste og tilbudsportalen.
Derudover foreslår kommunen et standardkatalog til merudgiftsområdet samt at have samme beføjelser ved magtanvendelser på socialområdet som ved demens.
"Vi har længe sagt, at vi mener, at der bør lempes på regler og krav, og nu håber vi, at der er et momentum til at gøre det. Med listen forsøger vi at udpege steder, hvor man bør kigge. Listen er på ingen måde endelig," siger Anders Winnerskjold (S), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, til NB-Beskæftigelse.
Han fortsætter:
"På mit eget område har vi indtil videre udpeget 11 forslag. Men vi kunne formentlig godt have valgt 20 mere. Pointen er, at der er mange steder, hvor vi gerne vil forsøge at lave nogle ændringer."
Du kan læse alle de 127 forslag her.Sidst opdateret: 02/05/2023 - 12:41
Emner: Bureaukrati, Afbureaukratisering









































