Ny undersøgelse: Kæmpe tillidskrise i børne- og ungepsykiatrien

Der er store problemer i børne- og ungepsykiatrien, hvor mange forældre oplever, at deres barn bliver mødt af en lukket dør. Samtidigt har forældrene lav eller ingen tillid til psykiatrien.

Udgivet: 23/05/2023

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Det står helt galt til i børne- og ungepsykiatrien. Det viser en ny undersøgelse, som Norstat har gennemført for Psykiatrifonden blandt 351 forældre til børn med psykiatriske diagnoser.

Du kan læse undersøgelsen her.

Undersøgelsen kommer blandt andet frem til:

  • Der gik i gennemsnit 9-10 måneder fra forælderen havde en formodning om, at barnet havde behov for hjælp, til de modtog hjælp. Seks procent svarer, at de ikke blev tilbudt hjælp. 18 procent ventede et til to år på hjælp til deres barn.
  • 25 procent har lav eller ingen tillid til børne- og ungdomspsykiatrien. 37 procent har stor eller meget stor tillid. 73 procent har nogen, stor eller meget stor tillid til børne- og ungdomspsykiatrien.
  • 46 procent af dem, hvis barn har haft brug for akut hjælp i psykiatrien angiver, at de i mellem eller stort omfang har fået den hjælp, der var brug for. 24 procent af dem angiver, at de har modtaget hjælpen i lavt omfang, og 30 procent angiver, at deres barn ikke fik den akutte hjælp, der var brug for.
  • 38 procent af børnene har modtaget medicinsk behandling i psykiatrien, og 26 procent har modtaget psykoterapi. 28 procent har ikke modtaget nogen behandling.
  • Under halvdelen, 46 procent af forældrene, synes, at de blevet klædt på af fagpersoner til livet med deres barns psykiatriske diagnose.
  • 75 procent svarer, at de ikke har fået hjælp til at navigere i sundhedssystemet og kommunen i forbindelse med deres barns situation.

Mødte en lukket dør

"Børn og unge og deres forældre må ikke møde en lukket dør, når de har brug for hjælp. Det skal vi løse nu. Det er akut", siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold i en pressemeddelelse.

Hun kan fortælle en historie, om en 15-årig søn, der var gået hjemmefra midt om natten. Han blev fundet mange kilometer væk og var selvmordstruet.

"Alene kører hun ham til børne- og ungdomspsykiatrien en times kørsel derfra i håb om at få hjælp. Hun må køre hjem igen uden at få den hjælp. Næste nat sover hun foran hans dør. Hvad skal hun gøre? Vi kan se i vores undersøgelse, at mange forældre oplever en børne- og ungdomspsykiatri, som ikke giver deres børn den behandling, der er brug for."

Frustrerede forældre

Flere af forældrene har også haft svært ved at navigere i systemet. Tre ud af fire forældre svarer i undersøgelsen, at de ikke har fået hjælp til at navigere i at have et barn med en psykiatrisk diagnose, og tæt på hver femte venter op til to år på at få hjælp til barnet.

"Hvad gør det ved en familie, at man har et barn, som har det så svært, og der ikke er nogen, der tager ansvar for, at familien får hjælp? Forældrene fortæller os, at de bruger alle deres kræfter på at navigere i psykiatri, skole og kommune. Hele det understøttende system mangler", siger Marianne Skjold Larsen og fortsætter:

"En far svarer i vores undersøgelse, at det at forsøge at få hjælp til sit barn med en psykiatrisk diagnose svarer til at forsøge at danse vals med en sten i skoen. Det er desværre nok et præcist billede."

null

Sidst opdateret: 23/05/2023 - 13:41

Emner: Psykisk syge

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]