Blandt andre Sundhedsstyrelsens formand Søren Brostrøm skal stå i spidsen for udvalget.

Blandt andre Sundhedsstyrelsens formand Søren Brostrøm skal stå i spidsen for udvalget. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix (arkiv)

Se hvem der skal følge op på 10-årsplanen for psykiatrien

Sundhedsstyrelsen har netop nedsat et nationalt råd, der skal følge op på 10-årsplanen for psykiatrien. Søren Brostrøm er udvalgets forperson. Læs mere om rådet her.

Udgivet: 23/05/2023

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Et nyt nationalt råd, der skal følge implementeringen af de mange indsatser i aftalen om den politiske 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed, er netop blevet nedsat af Sundhedsstyrelsen.

Rådet skal som udgangspunkt mødes to gange årligt. Mange af rådets medlemmer var også med til at lave Sundhedsstyrelsen og Social- og Boligstyrelsens faglige oplæg, der udgjorde rammen for den politiske aftale. (Se hvem nederst i artiklen)

”Et gennemgribende løft af indsatsen til mennesker med psykiske lidelser både på sygehusene og i kommunerne bliver en af vigtigste opgaver for sundhedsvæsenet og ikke mindst Sundhedsstyrelsen i de kommende år. Derfor har vi også glædet os meget til at samle de mange engagerede organisationer, som hjalp os med det faglige oplæg igen," siger Søren Brostrøm, Direktør i Sundhedsstyrelsen og forperson for det kommende nationale råd for psykiske lidelser og mental sundhed, i en pressemeddelelse.

Det er ikke Brostrøm personligt men derimod Direktøren i Sundhedsstyrelsen, der automatisk er forpersonen.

Brostrøm forsætter:

"Sammen skal vi følge op på, at intentionerne i 10-årsplanen, og de mange indsatser vi i fællesskab blev enige om, nu skal ud og virke og være til gavn for de mennesker, det hele drejer sig om: Patienterne og deres pårørende.”

Læs kommissoriet her.

Udover rådet har Sundhedsstyrelsen også nedsat faglige arbejdsgrupper, som skal hjælpe med at beskrive de faglige rammer for 10-årsplanens forskellige indsatser og tilbud.

Der skal eksempelvis etableres et nyt behandlingstilbud til børn og unge i kommunerne, og der skal laves rammer for en bedre indsats til børn, unge og voksne, som lider af alvorlige psykiske sygdomme som eksempelvis skizofreni.

"Når de faglige rammer er beskrevet, skal indsatserne ud og virke i kommuner, på hospitaler, i skoler osv. Flere af indsatserne er helt nye, og derfor er det vigtigt, at vi følger dem tæt, samler op og løbende genovervejer, om vi skal tilpasse og justere dem, så vi hele tiden er på rette spor. Arbejdet har Sundhedsstyrelsens højeste prioritet, og det er et stort og vigtigt ansvar, som vi er meget bevidste om, og som vi løser bedst i samarbejde med andre,” siger Søren Brostrøm.

Arbejdet på psykiatriområdet er stærkt inspireret af kræftpakkerne. Derfor følger man den model, Sundhedsstyrelsen har brugt tidligere på kræftområdet, hvor fire store kræftplaner blev fulgt tæt og løbende justeret.

Samtidig var en national monitorering og ambitiøse kræftpakker udviklet af arbejdsgrupper i Sundhedsstyrelsen med til at løfte kvaliteten mærkbart over en ti-årig periode.

Fakta: De sidder i rådet

• Sundhedsstyrelsen (forperson og sekretariat)

• Social- og Boligstyrelsen: 2 repræsentanter

• 2 ambassadører fra EN AF OS med personlig erfaring med psykisk lidelse

• Danske Regioner: 1 repræsentant

• Regionerne: 3 repræsentanter udpeget af Danske Regioner

• Kommunernes Landsforening: 1 repræsentant

• Kommunerne: 3 repræsentanter udpeget af KL*

• Landsforeningen SIND: 1 repræsentant

• Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere: 1 repræsentant

• Bedre Psykiatri: 1 repræsentant

• Psykiatrifonden: 1 repræsentant

• Foreningen Det Sociale Netværk: 1 repræsentant

• Rådet for Socialt Udsatte: 1 repræsentant

• Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab: 1 repræsentant

• Dansk Selskab for Almen Medicin: 1 repræsentant

• Dansk Psykiatrisk Selskab: 1 repræsentanter

• Dansk Psykolog Forening: 1 repræsentanter

• FOA: 1 repræsentant

• Dansk Sygepleje Selskab: 1 repræsentant

• Lægeforeningen: 1 repræsentant

• Dansk Socialrådgiverforening: 1 repræsentant

• Socialpædagogernes Landsforbund: 1 repræsentant

• Dansk Selskab for Fysioterapi: 1 repræsentant

• Ergoterapeutforeningen: 1 repræsentant

• Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: 1 repræsentant

• Styrelsen for Undervisning og Kvalitet: 1 repræsentant

• Styrelsen for Forskning og Uddannelse: 1 repræsentant

• Sundhedsdatastyrelsen: 1 repræsentant

• Styrelsen for Patientsikkerhed: 1 repræsentant

• Statens Institut for Folkesundhed: 1 repræsentant

• Indenrigs- og Sundhedsministeriet (observatør)

• Social-, Bolig- og Ældreministeriet (observatør)

Læs hvem der sidder i de faglige arbejdsgrupper her.

Sidst opdateret: 23/05/2023 - 13:40

Emner: Psykisk syge

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]