KL's repræsentantskabsmøde i aftes udviklede sig uventet dramatisk, da et klart flertal af borgmestre og byrådsmedlemmer på tværs af partiskel krævede en ny og langt mere håndfast linje fra KL's forhandlere i de igangværende økonomiforhandlinger mellem regeringen og kommunerne.

Det skyldes blandt andet regeringens tilgang til det specialiserede socialområde.

En række borgmestre bekræfter overfor NB-Økonomi, at den altovervejende stemning på mødet var, at regeringens udspil er helt uacceptabelt.

"Vi har som helhed diskuteret, at hvis ikke vi får noget, der som helhed hjælper kommunerne, så må det altså blive et nej tak. Det vil sige, så skal vi sige nej tak til at indgå en økonomiaftale," siger en oprørt Pernille Beckmann (V), der er borgmester i Greve Kommune.

"De to største borgmesterpartier er fuldstændig enige i det her," understreger hun.

Regeringen er hverken klar til at give penge til opdriften på det specialiserede socialområde eller tilslutte sig forslagene fra det særlige Tranæs-udvalg.

Derudover er finansminister Nicolai Wammens (S) seneste udspil, at kommunerne ikke får en krone af den manglende PL-regulering på 1,9 milliard kroner fra 2022, og at kommunerne skal spare 700 millioner på administration.

"Regeringen må forstå, at der skal penge på bordet. Vi kan ikke forklare vores borgere, at vi skal skære voldsomt ned på servicen i kommunerne samtidig med, at man giver fem milliarder til sundhedsområdet, og at man melder ud, at det går meget bedre end ventet med dansk økonomi," siger borgmester Mikael Klitgaard (V) fra Brønderslev Kommune.

Dertil kommer, at ministeren ikke er klar til at binde de 700 mio. kr. op på konkrete statslige regler, der skal fjernes tilsvarende.

"Vi får at vide, at vi skal aflevere 700 millioner kroner på administration, uden at der er en garanti for, at man fjerner regler krone til krone. Jeg synes efterhånden, at det er så frækt, at jeg ikke kan beskrive det med ord," slår Benedikte Kiær (K), der er borgmester i Helsingør Kommune, fast.

Ingen vil lande en aftale

De yderligere borgmestre, som NB-Økonomi har talt med, vurderer samstemmende, at der aldrig før har været så udbredt en stemning for at lade forhandlingerne bryde sammen. Det er Mikael Klitgaard enig i.

"Jeg kan ikke mindes, at stemningen har været så klar for, at KL’s forhandlere skal være klar til at forlade forhandlingerne - måske i 2002-2004, men selv de aftaler vi dengang indgik var væsentligt bedre, end det der ligger på bordet nu," siger Mikael Klitgaard.

Pernille Beckmann tilføjer, at hun ikke hørte én eneste fra repræsentantskabet, der bakkede op om det, der lå på forhandlingsbordet fra regeringen nu.

Andre borgmestre bruger udtryk som, at regeringen pisser på kommunerne, og at det er blevet udstillet, at regeringen anser kommunerne som bunden af fødekæden.

Vreden skyldes blandt andet, at regeringen først melder ud, at det går langt bedre end ventet med dansk økonomi, dernæst giver fem milliarder til sundhedsområdet, og så afviser at dække kommunernes manglende PL-regulering og opdriften på handicapområdet.

Stemningen oser af "nu er det nok".

Forhandlingerne skulle have været afsluttet i aften

Forhandlingerne mellem KL og regeringen genoptages i eftermiddag klokken 15.00, og alt var gjort klar til at de skulle afsluttes. KL's bestyrelse er således indkaldt, og der er er bestilt hotelværelser.

KL skal mødes med bestyrelsen kl. 11, hvor den klare holdning fra repræsentantskabet skal vendes.

Ingen af de kilder NB-Økonomi har talt med tror på, at der bliver indgået en aftale hverken onsdag eller torsdag. Vurderingen lyder, at efter den meget klare melding fra repræsentantskabet, så vil det være yderst risikabelt for KL-formandsskabet - bestående af formand Martin Damm (V) og næstformand Jacob Bundsgaard (S) - at indgå en aftale, uden at repræsentantskabet bliver indkaldt igen.

Martin Damm er meget enig med borgmestrenes frustration.

"Der er en stor frustration over, at regeringen står på pressemøder og siger, at det går ufattelig godt med økonomien, og de holder hånden under velfærden, når byrådene samtidig skal gennemføre store besparelser," siger han. "Men byrådene har næppe haft tid til at se med på de pressemøder, fordi de har travlt med se på besparelser i kommunerne."

KL vil derfor have regeringen til at ændre deres narrativ, så den passer overens med virkeligheden.

"Nu må regeringen få bragt overensstemmelse mellem, hvad den siger, og realiteterne ude i kommunerne," siger Damm og understreger. "Kommunerne er udsat for stor minusvækst."

En borgmester påpeger dog også, at regeringen kan komme med så store indrømmelser, at KL-bestyrelsen kan vælge at indgå en aftale. Men det kræver i givet fald et meget markant løft af det, som ligger på forhandlingsbordet nu. Det kræver også et betydeligt milliardbeløb, så opdriften på det specialiserede socialområde som minimum dækkes, og der laves en løsning i forhold til inflationstabet på de 1,9 mia. kr.

Kan udløse opgør om velfærd

Hvis kommunerne vælger at gå hele vejen og lade forhandlingerne bryde sammen, så vil Socialdemokratiet og Venstre stå med voldsomt splittede partier, hvor politikerne i kommunerne og på Christiansborg vil stå "på hver sin planet", som det udtrykkes.

Samtidig vil borgerne opleve, at mens regeringen taler om at holde hånden under velfærden, så vil to af regeringspartiernes lokale politikere fortælle vælgerne, at det er regeringens valg, at der skal ske massive besparelser.

Hvad hvis I så får ingenting? Heller ikke til demografi?

"Jeg vil hellere gå ud til befolkningen og sige, at det er de her vilkår, regeringen mener, vi skal arbejde på, end at lave en aftale og sige, at jeg selv har blåstemplet de vilkår," siger Pernille Beckmann.

"Vi sidder tilbage med nogle voldsomt pressede kommuner, og det afspejler selvfølgelig hele retorikken på den måde. At nu er vi så langt nede i velfærden, at alle de forebyggende ting, de ryger. Det vil vi som borgmestre selvfølgelig ikke sidde og se på."