Kommunerne forventer stigninger i udgifterne til det specialiserede socialområde næste år på 1,8 milliarder kroner.

Men for især omkring 20 kommuner gør de stigende udgifter ekstra ondt. Det skriver NB-Økonomi.

Her overstiger forventningerne til merudgifterne til det specialiserede socialområdet nemlig kommunernes andel af serviceløftet i økonomiaftalen på 3,2 mia. kr.

Velfærdsforbedringer er ikke vores virkelighed

I Skanderborg Kommune forventer man i en budgetopfølgning fra i år, at udgifterne til det specialiserede socialområde stiger med omkring 30 mio. kr. til næste år.

"Hvor man andre steder måske hører snak om velfærdsforbedringer, fordi kommunerne har fået en historisk god økonomiaftale, så er det ikke vores virkelighed," siger borgmester i Skanderborg Frands Fischer (S).

Kommunens andel af den hævede serviceramme er på 32 mio. kr.

"Vores virkelighed er, at alle de ekstra penge bliver brugt på det specialiserede socialområde," siger Frands Fischer.

Se, hvor stor en andel af servicerammeløftet, de enkelte kommuner forventer at bruge på det specialiserede socialområde (artiklen fortsætter efter kortet.

Har tilført 57 mio. kr. i år — det var ikke nok

Borgmester i Nyborg Kenneth Muhs (V) har set udgifterne til det specialiserede socialområde stige markant over de seneste år. Til næste år regner kommunen med merudgifter på knap 63 mio. kr. til det specialiserede socialområde i forhold til i 2024 — kommunens andel af serviceløftet er på bare 18 mio. kr.

"Det gør et stort indhug i vores budget. Vi har fra 2025 med overslagsårene frem til '28 afsat ekstra 272 millioner kroner over de fire år. Sidste år har vi skulle gennemføre besparelser for at finde penge til området," siger Kenneth Muhs.

Sidste år lavede kommunen en udviklingsplan for området. Det betød, at der skulle findes ekstra midler. I 2025 var der afsat 57 mio. kr. Men selv det er ikke nok. I en ledelsesrapportering fra i år har kommunen skulle finde ekstra 10 mio. kr., fordi udgifterne steg mere end forventet.

Få eller ingen midler til prioriteringer på andre velfærdsområder

Også i Faaborg-Midtfyns Kommune mærker borgmester Hans Stavnsager (S) de stigende udgifter.

"Samlet set så har vi været nødt til at tilføre 40 millioner kroner ekstra i 2026 sammenlignet med 2025, og det kommer så ovenpå 20 millioner kroner ekstra, som vi tilfører her i 2025 sammenlignet med 2024. Så det er altså 60 millioner godt og vel over to år, som området er steget," siger han.

Faaborg-Midtfyns serviceramme er hævet med 28,5 millioner kroner i 2026.

"Nærmest alt, hvad der er kommet ekstra af penge, det går til det specialiserede socialområde. Det gør jo også, at vi reelt ikke har noget at prioritere med i forhold til at prioritere de almene velfærdsområder."

"Det eneste, sådan, vi fik med nød og næppe råd til at hæve skolebudgettet med fem millioner til næste år, men det er også det eneste, kan man sige, af de almene områder, hvor der er en lille stigning, for ellers så går alle pengene, de går ind i det specialiserede socialområde," siger Hans Stavnsager.

Fremtiden ser sort ud

For 2026 hænger budgettet nogenlunde sammen i Faaborg-Midtfyn. Men på sigt får kommunen problemer, forklarer borgmesteren.

"Når vi ser ud i vores overslagsår, så så ser det temmelig sort ud. Sådan som det ser ud lige nu, så så skal vi ud i nogle nogle ret store besparelser for at at opretholde det," siger han.

Men pengene skal findes på den ene eller anden måde.

"Vi har jo den holdning, og det har vi haft hele vejen igennem, altså at hvis der er børn, der har brug for hjælp, så skal de have den. Også selvom det har betydet, vi har haft nogle store budgetoverskridelser," siger Hans Stavnsager.

Kommunen har, blandt andet for at lette udgiftspresset, besluttet at lave egne tilbud for eksempel for børn med autisme - det vil nemlig frigive et millionbeløb til transport. Og man har sat gang i screening af børn fra 1,5-års alderen for at kunne sætte tidligere ind.

"Men det er jo løsninger på lang sigt, som ikke kan ses på udgiftsniveauet nu og her", siger han.

Behov for samlede løsninger

Også i Nyborg har man sat gang i en række tiltag for at nedbringe udgifterne — blandt andet har kommunen ansat en forhandler til kontrakterne med botilbud.

Men begge de fynske borgmestre peger på, at kommunerne alene ikke kan imødekomme de stigende udgifter. Der er brug for et takstloft.

Kenneth Muhs ser også et potentiale i, at flere kommuner samarbejder om at drive botilbud, især for målgrupper, som den enkelte kommune ikke har borgere nok til at oprette et specialiseret tilbud for.

"Jeg ser det helt klart som en vej frem, at kommunerne sammen opretter botilbud målrettet de grupper af borgere, de enkelte kommuner ikke selv har nok af til at kunne lave et tilbud selv," siger Kenneth Muhs.