Statsrevisorerne kritiserer og finder det utilfredsstillende, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet, regionerne og kommunerne ikke har sikret et sammenhængende forløb for borgere med psykiske lidelser og sociale behov.

Rigsrevisionen har lavet en gennemgang af 90 tilfældigt udvalgte sager. Den viste, at der kun i 19 tilfælde var udarbejdet en udskrivningsaftale. Derudover levede ingen af disse aftaler levede op til indholdskravene i vejledningen til psykiatriloven.

Det er et fælles ansvar mellem regionerne og kommunerne at sikre et sammenhængende forløb for borgere med psykiske lidelser.

Regionernes opgave er at lave udskrivningsaftaler, mens kommunerne skal visitere borgerne til egnede sociale tilbud. Social-, Bolig- og Ældreministeriet har så en understøttende rolle i forbindelse med kommunernes visitation ifølge serviceloven.

Da Folketinget foretog ændringen psykiatriloven tilbage i 2019, ville politikerne øge antallet af underskrivningsaftaler for at sikre sårbare borgere en bedre sammenhæng mellem indsatser i regioner og kommuner i forbindelse med udskrivning.

(Artiklen fortsætter under figuren)

Kritik af kommunernes visitation

Derudover peger statsrevisorerne på, at mange borgere med psykiske lidelser ikke får den behandling og de kommunale botilbud, som de er berettigede til ifølge loven.

Undersøgelsen viser, at når kommunerne visiterer borgere med psykiske lidelser til botilbud, bliver de i 11 procent af tilfældene visiteret til botilbud, som ikke er godkendt til målgruppen.

Eksempelvis er borgere med psykiske lidelser, der samtidigt har et misbrug, i 52 ud af 91 tilfælde blevet visiteret til et botilbud, der ikke er godkendt til at håndtere både psykiske lidelser og misbrug.

(Artiklen fortsætter under figuren)

Derudover har borgere med psykiske lidelser og lange ophold på herberger i 68 procent af tilfældene opholdt sig på et herberg, der ikke er godkendt til borgere med psykiske lidelser.

Social-, Bolig, og Ældreministeriet har heller ikke i tilstrækkeligt omfang understøttet kommunernes visitation af borgere med psykiske lidelser til botilbud.

Samtidigt har regionerne i mange tilfælde ikke overholdt psykiatrilovens krav om at udarbejde udskrivningsaftaler. Det finder Rigsrevisionen meget utilfredsstillende.

Statsrevisorerne rejser, hvad der kan kategoriseres som en middel kritik på baggrund af rigsrevisionens undersøgelse.

Baggrunden for undersøgelsen

Over de sidste 10 år er der sket en stigning på omkring 30 procent af borgere med psykiske lidelser, der behandles på et sygehus.

I 2021 blev 18.740 borgere udskrevet fra indlæggelser i den regionale psykiatri. Ca. hver femte borger, som har kontakt til den regionale psykiatri, får sociale indsatser i kommunerne.

Halvdelen af dem, der modtager indsatser efter serviceloven, har haft kontakt til den regionale psykiatri indenfor en 5-årige periode.

I bemærkningerne til psykiatriloven står der, at der er afgørende, at indsatsen for personer med psykiske lidelser opprioriteres og styrkes.

Derudover står der, at personer med svære psykiske lidelser ofte ikke på eget initiativ søger den nødvendige behandling eller sociale tilbud efter udskrivning. Af den årsag kan de blive tabt i overgangen mellem behandlingsinstanser.

For at undgå det, har politikerne skrevet ind i både sundhedsloven og psykiatriloven, at den regionale psykiatri og kommunerne skal samarbejde om indsatsen.

Ikke første gang kommunerne får kritik

Det er ikke første gang, kommunerne får kritik af deres indsats på socialområdet. Tilbage i marts 2022 rejste statsrevisorerne kritik af de høje omgørelsesprocenter på handicapområdet.

Dengang skrev de:

"Statsrevisorerne finder det bekymrende, at Ankestyrelsen har omgjort kommunernes afgørelser i mere end ⅓ af de sager, der er påklaget til Ankestyrelsen i perioden 2013-2021, fordi kommunerne ikke har overholdt gældende regler og love på området. Statsrevisorerne finder dette særligt bekymrende, da det øger risikoen for, at udsatte borgere med psykiske eller fysiske handicap ikke modtager de ydelser, som de er berettigede til."