Anbringelser er et sensitivt emne. Særligt når det kommer til at skifte anbringelsessted.

En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen peger på, hvordan man kan sikre mere skånsomme anbringelsesskift, da de sjældent er uden konsekvenser for barnet.

Det kan i nogle situationer give mening at skifte anbringelsessted, hvis barnets behov ændrer sig. Tal fra Danmarks Statistik peger på, at blandt de omkring 4.300 børn og unge, der blev anbragt uden for hjemmet for første gang i årene 2008-2009, har lidt over 40 procent skiftet anbringelsessted.

Undersøgelsen viser, at tid til planlægning af skiftet, inddragelse af netværket, individuel tilrettelæggelse af inddragelsen af barnet og kontinuitet i barnets relationer er vigtige for at sikre et skånsomt skifte.

Tiden er utroligt afgørende, når man vil sikre et skånsomt skifte. Det giver netværket mulighed for at planlægge skiftet og i fællesskab blive enige om de mere praktiske detaljer.

Samtidigt giver god tid mulighed for, at man kan planlægge en glidende overgang fra det gamle til det nye anbringelsessted for den unge.

De fleste skift af anbringelsessteder opstår på baggrund af en mere løbende proces, hvor kommunen gennem opfølgning bliver opmærksom på, at der er behov for at skifte anbringelsesstedet.

Genkendelighed i hverdagen og sen inddragelse

Alle kommuner fremhæver faste holdepunkter som afgørende for et skånsomt skifte, da det giver stabilitet i barnets liv.

Kommunerne beskriver derfor i undersøgelsen, at de så vidt muligt blandt andet forsøger at fastholde kalendersatte samværsaftaler med de biologiske forældre, selvom barnet har skiftet anbringelsessted.

Det er nemlig ifølge kommunerne afgørende, at barnet har gennemgående voksenrelationer, der kan være livsvidner for barnet, selvom barnet skifter anbringelsessted.

Det er forskelligt, hvornår kommunerne inddrager børnene. De ældre børn og unge kan have glæde af at besøge potentielle anbringelsessteder, mens yngre eller unge med særlige udfordringer kan have glæde af at vente til det hele er på plads.

I nogle situationer giver det god mening at inddrage børnene sent, så de undgår at befinde sig i et usikkert vakuum, hvor de er på vej ud af døren uden at vide, hvor de skal hen.

Udfordringerne for et skånsomt skifte

I de mere akutte situationer er skånsomheden mere udfordret, da der ikke er tid til at forberede og udføre skiftet.

De situationer kan opstå, hvis der eksempelvis er et dårligt samarbejde mellem kommunen og anbringelsesstedet, samt at anbringelsesstedet ikke har kompetencerne til at indse, at de ikke kan løfte opgaven.

En stor udfordring for kommunerne er manglen på anbringelsesstederne. Ofte oplever kommunerne, at der ikke er nogle ledige pladser til barnet.

Det kombineret med manglen på tid giver en dårlig cocktail for skiftet. I nogle situationer, betyder det faktisk et ekstra skifte for barnet, da barnet kan være nødt til at bo på et midlertidigt anbringelsessted, indtil der er plads på et egnet anbringelsessted.

Manglen på anbringelsessteder betyder, at kommunerne ofte må vælge mellem det gode skoletilbud og det rette anbringelsessted, da begge hensyn sjældent kan imødekommes.

Undersøgelsen peger på, at kommunerne ofte vil prioritere anbringelsesstedet, hvorfor barnet må skifte skole i forbindelse med anbringelsen.

Fakta:

Det fremgår af servicelovens § 69, at kommunen skal træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted, hvis det må anses for nødvendigt for at opnå formålet med anbringelsen. Ændring af anbringelsessted kræver som udgangspunkt samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 år. Hvis der ikke kan opnås samtykke, skal kommunens børn og unge-udvalg træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted. Det er kommunen, der herefter skal træffe afgørelse om valg af det konkrete anbringelsessted efter servicelovens § 68 b.

Et skift af anbringelsessted kan også ske på grund af en udefrakommende begivenhed, der ikke relaterer sig til barnet eller den unge. Det kan f.eks. være, hvis et opholdssted eller en plejefamilie mister sin godkendelse, eller hvis stedet bliver ubeboeligt. I de tilfælde skal sagen ikke forelægges børn og unge-udvalget i henhold til servicelovens § 69. I stedet skal der alene træffes afgørelse om valg af nyt konkret anbringelsessted efter servicelovens § 68 b. Denne afgørelse træffes af kommunen.

Kilde Ankestyrelsen.