Barnets Lov er blevet vedtaget. Det samme er videreførelsen af det sociale frikort. Inden Folketingets sommerferie lykkedes det nemlig regeringen at få vedtaget to socialpolitiske aftaler.

Barnets Lov har været længe undervejs. Et bred række partier indgik aftalen tilbage i foråret 2021.

SVM-regeringen stemte for lovforslaget sammen med SF, De Konservative, Enhedslisten og De Radikale.

Tidligere i maj valgte tre partier så at trække sig fra aftalen. Det drejer sig om Alternativet, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Dengang sagde Liberal Alliances børneordfører Katrine Daugaard til Berlingske:

"Vi kan ikke referere fra lukkede møder, men det har været decideret chokerende, at høre den ene ekspert efter den anden og den ene organisation efter den anden advare kraftigt imod den her lovgivning. Men alle indvendinger og bekymringer bliver bare fejet af banen.«

Foruden de tre partier valgte Danmarksdemokraterne også at stemme imod.

Det er interessant, fordi partiets socialordfører, Karina Adsbøl, som socialordfører for Dansk Folkeparti var med til at forhandle og indgå aftalen. Mens Dansk Folkepartis nye socialordfører, Mette Thiesen, hele tiden har været imod aftalen.

Barnets Lov skal styrke kvalitetens i sagsbehandlingen og styrke indsatser, der hjælper børn og unge med behov for særlig støtte, og sikre, at de får den rette hjælp i tide.

Et centralt element er, at kommunerne forpligtes til at lave børnefaglige undersøgelser af søskende, hvis et barn i familien anbringes.

Den del, der særligt har skabt debat, handler derimod om muligheden for at træffe afgørelser om bortadoption og anbringelse, før barnets fødsel.

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil glæder sig over den vedtagne lov og skriver på Facebook:

"I dag skriver vi det næste kapitel i børnenes Danmarkshistorie. Et bredt flertal i Folketinget har lige nu vedtaget barnets lov. Vi rækker hånden frem og siger til børnene: “I skal have flere rettigheder og I skal mærke velfærdssamfundet er der for jer!”"

Forlængelse og forhøjelse af frikort

Folketinget nåede også at vedtage forlængelsen samt forhøje det sociale frikort. Nu er forsøgsperioden forlænget med halvandet år - fra den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2024.

Med lovændringen hæves desuden beløbsgrænsen for det sociale frikort fra 20.000 kr. til 40.000 kr. Det betyder, at særligt socialt udsatte får mulighed for at tjene 40.000 årligt.

De mere end 8.000 personer, der har et socialt frikort pr. 30. juni, vil få videreført dette automatisk.

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil siger i en pressemeddelelse:

"Der findes en gruppe mennesker i Danmark, der ikke passer ind i de kasser, samfundet forsøger at komme dem i. Det kan være mennesker, der kæmper med psykiske lidelser, misbrug eller hjemløshed. For de mennesker kan det sociale frikort være en vej ind i fællesskabet og en mulighed for en værdig tilværelse. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi både forbedrer og forlænger ordningen for de, der lever deres liv på kanten."

Regeringen vil se på, hvordan ordningen kan videreføres efter 2024.