Selvom Folketinget officielt stadig holder sommerferie, er den politiske sæson så småt ved at gå i gang. Det betyder også, at vi ser ind i et efterår med en lang række socialpolitiske udfordringer og emner, der vil komme på den politiske dagsorden.

Heriblandt også større initiativer og reformer som specialeplanen.

NB-Social har samlet de mest centrale emner her:

Specialeplanen - med eller uden penge?

Specialeplanen har været længe undervejs. Først afventede politikerne evalueringen af det specialiserede socialområde, der gentagende gange var forsinket.

Da den så endelig kom, blev den præsenteret sammen med den daværende S-regerings udspil til en specialeplan.

De forhandlinger gik dog i vasken, og siden kom der både et folketingsvalg og lange regeringsforhandlinger. Foråret gik med Barnets Lov og de forsinkede forhandlinger om SSA-reserven. Men nu er forventningen blandt flere ordførere i regeringspartierne, at det bliver her i efteråret, at specialeplanen virkelig kommer på dagsordenen.

Ministeren har samme håb. På Facebook skriver hun følgende kommentar:

"Jeg håber eksempelvis, at jeg kan få opbakning til at igangsætte både specialeplanlægning og uddannelseskrav i den kommende sæson."

Ifølge enkelte kilder i regeringspartierne er en afgørende detalje, at regeringen for øjeblikket er ved at tage stilling til, om der reelt skal penge med i udspillet - eller om det bliver en mere udgiftsneutral version.

Pengene til psykiatrien kommer til efteråret

Vi har haft endnu en sommer, hvor psykiatrien igen kom på dagsordenen efter knivdrabet på en ansat i Retspsykiatrisk Ambulatorium i Brøndby. Men snart bliver regeringen efter sigende mere konkret på, hvordan den vil betale for dens psykiatriløfter.

I regeringsgrundlaget fastslår SVM-regeringen, at den vil finde yderligere 3 milliarder kroner til psykiatrien - det kommer uderover midlerne fra den første 10-årsplan for psykiatrien. På den måde har man om ti år løftet området med 4 milliarder kroner årligt.

I regeringsgrundlaget står der:

"På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan vil regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra og historisk store investering i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med 4 mia. kr. hvert år. Regeringen vil præsentere et udspil og invitere til forhandlinger blandt Folketingets partier."

Den ambition passer fint overens med investeringsplanen fra Dansk Psykiatrisk Selskab med forperson Merete Nordentoft i spidsen og professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra VIVE, hvor de lavede en overslagsberegning på, hvad det ville koste at gennemføre Sundheds- og Social- og Boligstyrelsens faglige oplæg.

Regeringens konkrete finansiering vil man kunne læse mere om i regeringens 2030-plan. Sundhedsminister Sophie Løhde har nemlig tidligere udtalt til et samråd, at det er med 2030-planen, at regeringen bliver mere konkrete på, hvordan den vil finansiere 10-årsplanen for psykiatrien.

Selvom regeringen tidligere har givet udtryk for, at 2030-planen ville komme engang i august, siger kilder i regeringspartierne, at det formentligt først bliver en gang i efteråret.

Tranæs-udvalgets anbefalinger

Et af de vigtigste udvalg på socialområdet for tiden er Torben Tranæs-udvalget, der vil se nærmere på, hvordan man sikre en bæredygtig økonomisk og faglig udvikling på det specialiserede socialområde.

Den første delrapport udkom tilbage i maj måned, og efterfølgende blev fem ud af 11 forslag gennemført ved økonomiaftalen mellem regeringen og KL (Kommunernes Landsforening).

Udvalget arbejder ufortrødent videre med resten af kommissoriet samt de sidste seks økonomiske forslag.

Dog skal man ikke forvente flere delrapporter, og det betyder, at det først er omkring december, man kan læse Tranæs-udvalgets endelige anbefalinger til det specialiserede socialområde.

De anbefalinger vil regeringen og KL kunne tage afsæt i, når de skal forhandle om kommunerne økonomi i 2025.

Kontanthjælpsreform lige på trapperne

Kort før sommerferien kunne NB-Socials søstermedie, NB-Beskæftigelse, afsløre, at regeringens kontanthjælpsreform var lige på trapperne. Det er en reform, der også vil få stor betydning for socialområdet.

“Det er det arbejde, der ligger næst for hos mig,” sagde beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen til NB-Beskæftigelse.

Ministeren håber på, at der kommer en bred aftale bag reformen. Samtidigt vil hun lave et mere gennemskueligt system.

“Vi skal have markant mere simple regler, som kan gennemskues for både borgere og medarbejdere. Men også et system hvor det kan betale sig at arbejde, men som ikke bliver en tiltrækningskraft for udlandet, og hvor vi skal have et blik for de mest udsatte,” sagde beskæftigelsesministeren.

Reformen kommer til at bygge ovenpå ydelseskommissionens arbejde.

SSA-reserven til tiden

Selvom vi ikke skal mange måneder tilbage, før der sidst landede en aftale om SSA-reserven (reserven til foranstaltninger på social-, sundheds og arbejdsmarkedsområdet), skal der snart forhandles igen. Det skyldes, at der modsat sidste år (formentligt) ikke kommer hverken et folketingsvalg eller en regeringsdannelse i vejen, og at forhandlingerne om SSA-reserven kommer til tiden den her gang.

Slutteligt er det også forventningen, at efterværn og familieretshuset vil komme på dagsordenen, ligesom at der går rygter om en eventuel justering af Barnets Lov.

Tvang i psykiatrien kommer også på dagsordenen, da regeringen har aftalt med regionerne og kommunernes landsforening, at tvangen skal nedbringes.

Derudover skal magtanvendelsesreglerne genbesøges. Det kan du læse mere om her: