Cykler og ladcykler er et almindeligt forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo. Men det kan også være hjælpemidler, der gør en forskel for børn med handicap, hvor der skal ydes dækning af merudgiften.

Det fastslår en ny principmeddelelse fra Ankestyrelsen.

Generelt er det sådan, at kommunen efter serviceloven skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne - eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Bemærk: Her er det dog en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne.

Man foretager altid vurderingen ud fra personer med børn uden en varig funktionsnedsættelse eller en kronisk, langvarig lidelse, på samme alder og i samme livssituation.

En kommune skal vurdere en ansøgning om dækning af cykeludgifter i følgende rækkefølge:

Bemærk: I nogle situationer kan der ydes dækning af merudgifter til et forbrugsgode, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Har familien merudgifter forbundet med købet af forbrugsgodet, ud over hvad familier med sammenlignelige børn uden det pågældende handicap har, vil en kommune skulle dække udgiften.

Der er nogle forskellige kriterier for, hvornår en kommune skal dække merudgiften alt efter, om der er tale om en normal cykel, en ladcykel eller en el- eller specialcykel.

Ved en ladcykel er det afgørende eksempelvis ikke familiens konkrete valg af transportform, men barnets begrænsninger i forhold til at bruge andre transportmidler eller mulighed for at bevæge sig selv.