Støttende sociale omgivelser kan spille en positiv for børn og unge med ADHD's udvikling. Det kan være med til at mindske indre kognitive og følelsesmæssige problemer som lavt selvværd, ensomhed, PTSD, konflikter med jævnaldrende og selvmordsovervejelser, hvilket alt sammen er udfordringer, der i højere grad rammer unge med ADHD.

Støttende sociale omgivelser kan forstås som at møde omsorg, blive elsket, værdsat og anerkendt af forældre, familie og venner. Det er, hvad man kalder for nøglefaktorer for udviklingen af børns modstandskraft.

Det er med til at hindre sociale skader i barndommen og reaktioner, det kan medføre senere i livet.

Det er vigtigt for alle børn og unge, men særligt for børn og unge med ADHD, hvilket bliver understreget af en ny videnskabelig artikel, hvor 2890 unge er blevet interviewet om deres barndom og opvækst.

Her kan man læse, at de børn, der generelt har det sværest med deres omgivelser, også får mindre social støtte end andre børn.

”Børn og unge, der har oplevet forskellige former for mishandling eller vanrøgt i familien eller har oplevet mobning i skolen har slet ikke oplevet den sociale støtte fra omgivelserne i barndommen som andre børn. Så noget tyder på, at den manglende sociale støtte er tæt forbundet med de andre alvorlige belastninger i opvæksten,” siger seniorforsker Mogens Christoffersen, der lavede undersøgelsen, i en pressemeddelelse.

Christoffersen påpeger, at børn med ADHD dobbelt så ofte mangler social støtte som deres jævnaldrende med samme opvækstbetingelser.

”Børn og unge med ADHD har det ofte svært med deres omgivelser. De får typisk ikke så megen uddannelse, som deres jævnaldrende. Det er som om de problemer, de har med omgivelserne, vokser sig til dysfunktionelle indre problemer. Det kan være lavere selvværd, og flere har PTSD og selvmordstanker, ensomhed, og problemer med kammeraterne.”