"Du kan svare fra nu ... til nu!"

Sådan lød det, dengang Michael Berthelsen interviewede en meget ung og kritisk licensbetalende Morten Messerschmidt tilbage i 00'erne i satireprogrammet 'De Uaktuelle Nyheder'.

Lige netop den sketch kommer man hurtigt til at tænke på, når man hører om de mange deadlines, der er ved den ellers populære lånepulje, der skal øge kommunernes botilbudskapacitet.

Lånepuljen er jo en kæmpe sejr for kommunerne. Pludselig får de mulighed for at udbygge deres botilbudskapacitet uden at ramme lige ind i anlægsloftet. På den måde kan kommunerne både få mere fleksibilitet ved at oprette midlertidige pladser samt slippe for akut at skulle løbe ud og købe dyre eksterne pladser.

Alt sammen noget, både staten og kommunerne - efter Tranæs-udvalgets anbefalinger - vurderer vil afhjælpe presset på det specialiserede socialområde.

Processen bør være gnidningsfri og realistisk

Men hvis man når til den konklusion, er det jo nærliggende at lave en så gnidningsfri og realistisk en proces som muligt, så kommunerne bare kan komme i gang med at øge kapaciteten. Sådan er virkeligheden desværre bare ikke.

Hvis vi starter med ansøgningsprocessen. Økonomiaftalen blev indgået i slutningen af maj. Her aftalte man at etablere lånepuljen. Så blev puljen frigivet i slutningen af juni måned.

Deadline for ansøgningen var så den 14. august - lige efter sommerperioden.

Det er ikke den eneste hurtige deadline, kommunerne skal forholde sig til. For på papiret skulle kommunerne så få svar i efteråret - faktisk i uge 37, men den deadline er allerede overskredet. Flere kommuner modtager dog deres svar i disse dage.

Men det stopper ikke der. Får kommunerne penge fra puljen i 2024, så er et af kriterierne, at puljens penge skal bruges i 2024. Ligesom det er forventningen, at byggeriet står færdigt inden udgangen af 2024.

Når man søger om penge, er det jo svært at svare på spørgsmål om tidsrammen for byggeriet, al den stund at det ikke er startet endnu. Og nu er det jo ikke fordi, staten ofte sætter det gode eksempel med lynbyggerier, hvor alt bliver klappet og klaret indenfor et år.

Så hvis staten selv har svært ved samme manøvre, hvorfor så forvente, kommunerne kan gøre det bedre?

Lektionen skal være lært til næste år

Nu er puljen jo stadig ny, og det vil også være muligt at søge penge fra den i 2025 og 2026, hvor puljens beløb bare vokser.

Så er håbet, at staten lærer af det første år og afsætter nogle mere realistiske deadlines - samt overholder sine egne.

For problemerne står i kø på det specialiserede socialområde, men der er bred opbakning til, at lånepuljen kunne være en stor del af den langsigtede løsning.

Så i stedet for at lade en populær pulje drukne i urealistiske deadlines, bør man i stedet lave en mere gnidningsfri og realistisk proces, hvor kommunerne har bedre tid til at søge, planlægge og bygge.

På den måde får man afhjulpet presset på botilbudsområdet - hvilket i den grad også er i statens interesse.