Både social- og beskæftigelsesministeren har talt om vigtigheden ved at arbejde helhedsorienteret. Alligevel er loven skudt til hjørne.

Både social- og beskæftigelsesministeren har talt om vigtigheden ved at arbejde helhedsorienteret. Alligevel er loven skudt til hjørne. - Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix (arkiv)

Efter fem års ventetid: Helhedsloven igen udskudt på ubestemt tid

Loven for helhedsorienterede indsatser har været fem år undervejs. Alligevel har regeringen igen valgt at udskyde loven, og det skaber store frustrationer. Læs Socialministeriets forklaring.

Udgivet: 21/09/2023

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Efter næsten fem års ventetid er loven for den helhedsorienterede indsats (HOI-loven) endnu engang blevet udskudt. Den skulle være trådt i kraft 1. juli i år.

Loven skulle sikre en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse og sammensatte behov. Den blev kaldet et “paradigmeskifte” med mere frihed, faglighed og tillid i sagsbehandlingen, som skulle nedbryde de kommunale siloer og bureaukrati.

De seneste måneder har der ellers været en påfaldende tavshed omkring loven.

Det er ellers kun et år siden, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget blev enige om udmøntningen af de 10 bærende principper bag loven, som partierne aftalte helt tilbage i 2018.

Alligevel oplyser Social-, Bolig- og Ældreministeriet nu til NB-Social, at regeringen endnu ikke har taget stilling til det videre arbejde med at fremme helhedsorienterede indsatser, herunder sammenspillet mellem den tidligere aftale fra juni sidste år og regeringsgrundlaget af december 2022.

"Når regeringen har taget stilling hertil, vil en eventuel lovgivningsproces blive tilrettelagt," skriver ministeriet i en mail.

Læs også:
Kommunale topfolk efterlyser helhedsloven: Der skal snart ske noget

Tredje gang loven udskydes

Det er ikke første gang, loven bliver udskudt. Oprindeligt var planen, at den skulle træde i kraft 1. januar 2022. Så blev den udskudt til starten af 2023. Derefter var målet, at loven skulle træde i kraft 1. juli 2023. Ingen af de deadlines et blevet overholdt.

Flere af regeringens ministre har ellers for nylig peget på behovet for at arbejde mere helhedsorienteret.

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kritiserede i Weekendavisen den meget opdelte sagsbehandling i kommunerne, selvom borgernes problemer går på tværs.

Silotænkning er en del af problemet ifølge ministeren. Borgere med dobbeltdiagnose - altså både psykisk sygdom og misbrug - oplever nemlig ofte at komme i klemme i systemet.

På samme måde har beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) en ambition om at skabe en mere forenklet beskæftigelsesindsats.

At loven nu er udskudt på ubestemt tid, undrer derfor lektor i beskæftigelsesindsats og socialt arbejde ved Via University College i Aarhus, Edda Luth.

Ifølge hende kan HOI-loven netop være en del af svaret på ministrenes ønsker.

"Jeg vil råde dem til at kigge på aftalen, hvor der er masser af inspiration at hente for dem begge. Den indeholder et omfattende forarbejde i forhold til målet om at arbejde mere helhedsorienteret ind i den måde, man tilrettelægger både beskæftigelse og socialpolitikken."

Læs også:
Forsker: Regeringens håndtering af helhedsloven er tragikomisk

NB-Medier har forsøgt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, men hun har ikke ønsket at stille op.

Vi ville gerne have spurgt ministeren om, hvad regeringen mangler at tage stilling til, når nu loven er vedtaget med bredt politisk flertal stod bag? Er det implementeringen, regeringen skal tage stilling til, eller hvad er det, der sænker processen?

Vi ville også gerne have spurgt Pernille Rosenkrantz-Theil til regeringens politik på området, nu hvor hun selv har italesat vigtigheden af en helhedsorienteret indsats.

Fakta om HOI-loven

  • Tilbage i 2018 indgik en lang række partier en aftale om ti principper, der skulle sikre en mere helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse og sammensatte behov.
  • I juni 2022 indgik den daværende socialdemokratiske etpartiregering en aftale med en lang række af Folketingets partier, der byggede videre og udmøntede de ti principper.
  • Dengang var ambitionen at tage et opgør med silotænkningen i den kommunale sagsbehandling, så socialt udsatte ikke skulle være kastebolde mellem sagsbehandlere.
  • Et centralt element af HOI-loven er kan- og skal-målgrupperne. Skal-målgruppen er kommunerne forpligtet til at hjælpe efter HOI-loven, mens kan-målgruppen er borgere, kommunen kan vælge at hjælpe.
  • Med loven får kommunerne pligt til at tilbyde borgeren en helhedsorienteret plan, som danner grundlaget for de afgørelser om indsatser, som træffes efter loven. Den plan skal sikre overblik over indsatser og aftaler samt sikre sammenhæng mellem indsatserne. Kommunerne skal lave en løbende opfølgning.
  • Kommunerne får metode- og procesfrihed til den sammenhængende udredning og opfølgning
  • Du kan læse mere om loven her.

Sidst opdateret: 23/10/2023 - 13:42

Emner: helhedsindsats

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]