"Tragikomisk."

Sådan betegner lektor i beskæftigelsesindsats og socialt arbejde ved Via University College i Aarhus, Edda Luth, regeringens seneste udskydelse af HOI-loven (loven for helhedsorienterede indsatser). Loven er også kendt som hovedloven.

Den skriver sig ind historien om et kaotisk forløb, siden loven om en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse og sammensatte behov blevet beskrevet for snart fem år siden.

I december 2018 indgik den daværende VLAK-regering sammen med de fleste øvrige partier i Folketinget en bred politisk aftale om rammerne for en helhedsorienteret indsats i kommunerne.

Siden er loven blev udskudt ad flere omgange. Senest lød det, at loven skulle træde i kraft 1. juli i 2023.

Men i et svar til NB-Social skriver Social-, Bolig- og Ældreministeriet nu, at loven igen er udskudt.

"Regeringen har endnu ikke har taget stilling til det videre arbejde med at fremme helhedsorienterede indsatser, herunder sammenspillet mellem den tidligere aftale herom af juni 2022 og regeringsgrundlaget af december 2022. Når regeringen har taget stilling hertil, vil en eventuel lovgivningsproces blive tilrettelagt," skriver ministeriet.

Det overrasker Edda Luth.

“Jeg undrer mig virkelig. Der ligger et kæmpestort stykke arbejde blandt både politikere, i ministerier og i forskellige styrelser bag, og derudover der jo også en lang række kommuner, som har organiseret sig med henblik på, at helhedsloven kommer.”

“Nogle af disse kommuner står lige nu og venter på, at der kommer en lovgivning, som understøtter samspillet mellem social- og beskæftigelsesområdet,” siger Edda Luth.

Lektoren henviser til, at der bag aftalen om hovedloven stå et bredt politisk flertal. Samtidig mener hun ikke, at behovet for loven, der gør det muligt at lave en velkoordineret indsats for borgere med komplekse problemer på tværs af siloer i den kommunale forvaltning, er blevet mindre. Tværtimod.

HOI-loven kan skaffe flere penge til presset socialområde

Igennem en årrække er skiftende regeringen blevet kritiseret for ikke at finde penge til det specialiserede socialområde. Seneste ved præsentationen af regeringens finanslovsforslag.

"Da regeringen præsenterede sit bud på en ny finanslov for nylig, var KL stærkt utilfredse med, at der ikke blev givet flere penge til det specialiserede socialområde. Der er nogle forslag og nogle kræfter i den her aftale, som kan føre til besparelser i kommunerne."

Ifølge Edda Luth er den tunge administration på socialområdet en af grundene til, at det specialiserede socialområde er så presset, som det er.

"Hovedloven kan være en måde at hjælpe kommunerne med at kvalitetssikre det specialiserede socialområde ved i højere grad at forenkle lovgivningen og tænke mere på tværs af de forskellige siloer i kommunerne."

Socialministeren anerkender selv behovet for helhedsorienterede indsatser

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kritiserede faktisk for nyligt i Weekendavisen den meget opdelte sagsbehandling i kommunerne, selvom borgernes problemer går på tværs.

Silotænkning var ifølge ministeren en del af problemet. Eksempelvis oplever borgere med dobbeltdiagnoser - altså både psykisk sygdom og misbrug - ofte at komme i klemme i systemet.

“Når socialministeren taler for en mere helhedsorienteret indsats i kommunerne, sidder vi nogle i praksis og tænker, at det netop er det, som hovedloven skal sikre,” lyder det fra Edda Luth.

Hun anbefaler derfor både beskæftigelsesministeren og socialministeren at genlæse aftalepapiret og principperne bag hovedloven i deres arbejde med at udvikle fremtidens indsats på social- og beskæftigelsesområdet.

"De kan hente en masse inspiration her, det er jeg ikke i tvivl om."