Nye tal: Hver fjerde borger havde et handicap i 2022
25 procent af danskerne i alderen 16 til 64 har ifølge dem selv et handicap eller et længerevarende helbredsproblem. Samtidigt er antallet af unge med handicap fordoblet.
Udgivet: 12/10/2023
En fjerdedel af borgerne havde i 2022 et handicap eller et længerevarende helbredsproblem, hvilket svarer til ca. 860.000 borgere. Samtidigt er antallet af unge med handicap fordoblet.
Det viser en ny undersøgelse fra VIVE.
Bemærk: Det er tale om selvrapporteringen.
Ser man nærmere på borgerne med handicap, er det ti procent af dem, der har et større handicap, mens 15 procent angiver at have et mindre handicap.
Omregninger man de tal, kan man se, at det er 340.000 har et større handicap, mens 520.000 har et mindre handicap.
Den udvikling er en del af en større tendens, hvor antallet af borgere med handicap bare er steget stødt siden 2019.
Bemærk i 2016 var der et databrud.

Den stigning skyldes, at der er kommet flere borgere med et mindre handicap - faktisk er der tale om en fordobling.
Derimod er andelen af borgere med et større handicap relativt konstant.
Her er det værd at bemærke, flere faktorer spiller en rolle.
At man i undersøgelsen gør brug af selvrapporteringen gør, at der på individniveau kan være variation over i. Både i forhold til, om man har et handicap eller ej, og om det er et større eller mindre handicap.
Derudover kan personlige forhold og ens omgivelser spille en rolle for, om man på et tidspunkt angiver at have et handicap.
Eksempelvis kan opfattelsen af, hvad der er handicap, og hvor legitimt det er at give udtryk for ændre sig over tid. Der er eksempelvis flere, der angiver at have en mindre psykisk lidelse i 2020 end i 2016.

Antallet af unge er fordoblet
Der er også en stor stigning i antallet af unge, der selv svarer, at de har et handicap. Den stigningen dækker især over, at flere unge oplever at have psykiske eller kognitive handicap.
"Antallet af unge med et handicap er fordoblet gennem de seneste otte år. Og vi kan se, at stigningen primært er blandt unge med psykiske eller kognitive handicap," siger seniorforsker i VIVE, Mona Larsen, til Ritzau.
Hun fortsætter:
"Unge med et psykisk handicap er mere udsatte, når det kommer til beskæftigelse. Hver tredje har hverken job eller uddannelse."
Bemærk: Netop blandingen af handicap og længerevarende sygdomme gør, at tallet stiger, når borgerne bliver ældre.

Sidst opdateret: 12/10/2023 - 14:55
Emner: Handicap









































