Syv ud af ti i befolkningen mener, at de fleste er usikre på at omgås mennesker med handicap.

Samtidigt mener en tredjedel af befolkningen, at mennesker med handicap behandles som mindre værd.

Det er to af konklusionerne fra en større undersøgelse af danskernes syn på folk med handicap, som analysefirmaet Moos-Bjerre har lavet for Danske Handicaporganisationer og Det Centrale Handicapråd.

Det er interessant, da der i disse år er et stort politisk fokus på at få flere med handicap ud på arbejdsmarkedet.

Eksempelvis står der i SVM-regeringens regeringsgrundlag: "Der laves en handlingsplan med det formål at skabe muligheder for mennesker med handicap. Her vil regeringen bl.a. sætte mål for, at flere med handicap kan bidrage på arbejdsmarkedet, og se på muligheder for at skabe mere fleksible uddannelsesveje for studerende med handicap."

Tidligere på måneden inviterede beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og Folketingets beskæftigelsesudvalg til Handicappolitisk topmøde, der handlede om, hvordan udsatte unge med handicap kan komme tættere på arbejdsmarkedet.

Dengang sagde ministeren:

"Der er masser af ressourcer, vi kan bringe i spil, hvis vi gør en indsats for at få flere unge med handicap i beskæftigelse. Det siger sig selv, at det skal vi gøre noget ved. Vi har slet ikke råd til at lade være."

Men det er - med undersøgelsen in mente - lettere sagt end gjort at få flere borgere med handicap ud på arbejdsmarkedet.

For selvom 86 procent af danskerne siger, at de har en relation til en person med handicap, og 37 procent selv vurderer, at de har et længerevarende helbredsproblem eller handicap, så er der plads til forbedringer.

Fire ud af ti i befolkningen mener nemlig, at de fleste ignorerer mennesker med handicap.

Det er et wake-up call

Handicaporganisationerne mener, der er et stor behov for at forbedre danskernes syn på borgere med handicap.

”Det må være et wake-up call til os alle, når så mange i den danske befolkning synes, at vi i Danmark behandler mennesker med handicap som mindre værd. Jeg tror på, at vi skal sætte ind tre forskellige steder," siger formand i Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen i en pressemeddelelse.

Han fortsætter:

"Vi skal have flere mennesker med handicap med i fællesskabet inden for uddannelse, arbejdsmarkedet og fritidslivet. Der er også brug for flere rollemodeller og bedre repræsentation af mennesker med handicap i samfundets forskellige arenaer som fx film, musik og i byråd. Og så er der brug for at ændre måden, som vi taler om mennesker med handicap på."

Lignende budskab har formand for Det Centrale Handicapråd, Mogens Lindhard.

”I undersøgelsen svarer fire ud af fem, at det er vigtigt for dem, at mennesker med handicap har lige muligheder på en række områder. Det tyder derfor på, at det ikke er de gode intentioner, der mangler, men at problemerne nærmere skyldes usikkerhed, uvidenhed og ubevidste fordomme.”

Derfor mener han, det er vigtigt at styrke indsatsen for at inkludere mennesker med handicap generelt i samfundet, ligesom man skal udbrede viden og bekæmpe fordomme. Af samme årsag har Det Centrale Handicapråd en ny kampagne på vej, der skal gøre netop det.

Minister: Sådan skal det ikke være

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil har reageret på undersøgelsen med en video til forskellige sociale medier. Her fastslår hun, at hun ligesom organisationerne mener, virkeligheden bør være anderledes.

I videoen er ministeren citeret for følgende budskab:

"Vi skal tro på alle mennesker. Selvfølgelig også mennesker med handicap. Det menneskesyn skal gennemsyre vores samfund og vores politik."

Dog kommer ministeren ikke nærmere ind på, hvordan det mål skal realiseres.

Fakta:

Analyse- og konsulentfirmaet Moos-Bjerre A/S har på vegne af Danske Handicaporganisationer og Det Centrale Handicapråd gennemført en repræsentativ befolkningsundersøgelse blandt 4.383 danskere over 16 år.

Dataindsamlingen er gennemført i perioden 7. august til 31. august 2023.

Undersøgelsen belyser befolkningens viden, kendskab og holdninger til mennesker med et længerevarende helbredsproblem eller handicap, herunder psykiske lidelse.

Der er blevet set på forskellige faktorer som alder, køn, region og uddannelsesniveau.