Der var ingen penge til det specialiserede socialområde i 2030-planen. Tværtimod lagde SVM-regeringen faktisk op til flere besparelser, selvom den til pressemødet havde mere travlt med at tale om sit løft af velfærden.

Regeringen skriver nemlig sort på hvidt i 2030-planen:

"Uanset tilførsel af flere midler til demografi mv., så vil der de kommende år være behov for at foretage prioriteringer og effektiviseringer i hele den offentlige sektor for at få mest muligt for skattekronerne. Fx har kommunerne de seneste år oplevet et opadgående udgiftspres på det specialiserede socialområde samt specialundervisning. En fortsat udgiftsvækst på disse områder fremadrettet vil bidrage til behovet for skarpe prioriteringer."

Med de fem linjer braste drømmen om flere penge til det specialiserede socialområde.

Spørger man regeringen selv, vil man opdage, den har ændret retorik. Nu bliver de mange penge til genopretningen af psykiatrien fremhævet som eksempel på, at den netop prioriterer det specialiserede socialområde. Og så har den jo også lavet en lånepulje.

Så SVM-regeringen er skam handlekraftig og tager udfordringerne meget alvorligt - i hvert fald ifølge regeringen selv. Også selvom den måske var lidt langsom i optrækket, eftersom udgifterne er steget med næsten 5 milliarder kroner siden 2018.

Det er sandt, at der er afsat mange midler til psykiatrien, og nogle af dem vil sikkert også kunne afhjælpe en del af udfordringerne på det specialiserede socialområde. Nok særligt det specialiserede børnehandicapområde, eftersom regeringen er startet med børne- og ungepsykiatrien.

Det er bare for tidligt at konkludere, hvor meget det vil batte, ligesom udsigterne er lidt lange.

Lånepuljen skal jo også på sigt afhjælpe kapacitetspresset på botilbuddene, men udfordringen er bare, at der også er brug for løsninger på kort sigt, da det er lige nu og her, udgifterne stiger.

Og det ved regeringen godt. Derfor lægger den op til hårde prioriteringer

De mest kontroversielle Tranæs-anbefalinger er snart klar

Der er brug for noget andet, nu regeringen ikke vil bruge flere penge. For status quo er uholdbart.

Og derfor er Tranæs-vejen den eneste farbare vej for regeringen, nu den ikke afsætter flere midler.

Ved økonomiaftalen aftalte regeringen og KL at gennemføre en række af Tranæs-udvalgets anbefalinger. Der skulle etableres den føromtalte lånepulje, komme takstlofter på tilbud med selvmøderprincip, tilsynene skulle ses efter i sømmene og merudgiftsydelsen skulle nytænkes.

Og det uden at det fik særlig stor opmærksomhed fra medierne generelt, hvilket måske viste regeringen, at man kan lave markante ændringer på socialområdet uden at komme i store problemer. Så længe man passer på retorikken.

Men regeringen og KL gik ikke videre med nogle af de mere kontroversielle forslag, der blandt andet handlede om at ændre i servicelovens formålsbestemmelser samt lave ændringer i Ankestyrelsen, så økonomiske hensyn og helhedsbetragtninger skulle veje ligeså tungt som de faglige.

Næste økonomiaftale bliver altafgørende

Det fik blandt andet handicaporganisationerne til at takke regeringen. Men spørgsmålet er, om de ikke gjorde det en postgang for tidligt.

Fordi Tranæs-udvalget arbejdere videre med de anbefalinger, der sådan set ikke var færdige.

Og derfor vil regeringen slet ikke mene noget om dem.

Det blev tydeligt til et samråd i socialudvalget torsdag den anden november, hvor socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil ikke ville forholde sig til de mere kontroversielle anbefalinger, da Tranæs-udvalgets arbejde ikke var færdigt. Det understregede hun gentagende gange.

Det affødte stor frustration blandt flere af ordførerne, der ikke kunne forstå, ministeren kunne tale om nogle af anbefalingerne, men ikke de mere kontroversielle - som om Ankestyrelsen eller servicelovens formålsparagraffer skulle ændres.

Men det skyldes egentlig bare, ifølge regeringen, at de anbefalinger - som ministeren gerne ville tale om - var færdigbehandlet fra udvalgets side, og regeringen og KL jo allerede er gået videre med dem.

Man kan i hvert fald konstatere, det er belejligt for regeringen ikke at skulle forholde sig til de mere kontroversielle anbefalinger for nu, og lade Tranæs-udvalget stå alene med kritikken.

Sådan kan den bare ikke blive ved. For Tranæs-udvalget har deadline den 31. december.

Derefter regeringen ikke kunne gemme sig længere. Det betyder også, at næste økonomiaftale bliver utroligt afgørende for det specialiserede socialområde, da KL jo netop vil kræve Tranæs-anbefalingerne implementeret, nu der ikke kom/kommer flere penge.

Også det ved regeringen godt. Derfor er det kun muligt for den at fortsætte af Tranæs-sporet - medmindre den vil betale sig fra det. Hvilket kan blive rigtig dyrt.

Med formuleringen om de kommende års hårde prioriteringer, er der ikke meget, der peger på, regeringen er villige til at punge ud.