Der er få børn, der har modtaget specialundervisning adskilt fra den almene undervisning, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Det viser en ny analyse fra Momentum, der peger på flere udfordringer.

Undersøgelsen skal ses i den kontekst, at man gennem flere år har debatteret, hvorvidt det giver bedst mening at have skolebørn med særlige behov i specialtilbud eller inkludere dem i den almene undervisning.

Eksempelvis har kommunaldirektør i Ballerup Kommune, Eik Møller, tidligere udtalt i NB-Social:

"Vi diskuterer i stedet, at flere og flere børn og unge skal ud af almenskolen og ind i specialtilbud. Men er det virkelig den samfundsudvikling, vi vil, når vi ved, at det alt for ofte fører andre negative konsekvenser med sig for de børn og unge, det hele handler om?"

Nu får Eik Møller rykdækning med denne nye Momentum analyse, der viser, at det kun er omkring hver syvende fra et specialtilbud, der har taget en ungdomsuddannelse efter fem år. Det svarer til 15 procent.

Der er ikke tale om et enkelt år, det har været sådan. Tværtimod har det været en tendens gennem en længere årrække.

Hvis man sammenligner med eleverne fra de almene klasser, er det derimod næsten 80 procent, der har en fuldført en ungdomsuddannelse.

Bemærk: Her skal man være opmærksom på, at der jo ikke kun er specialundervisningens kvalitet, der er på spil, da eleverne fra de speciale tilbud også har andre forudsætninger.

Til Momentum kalder Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening, det for folkeskolens største problem.

"Samtidig med at langt de fleste elever trives i skolen, så har vi et voksende antal elever, som vi ikke har fundet den gode undervisning til, og som ikke oplever at være en del af skolens og undervisningens fællesskab. Men vi skylder dem og også fremtidens generationer at løse den opgave," siger lærerformanden.

Flere elever i specialtilbud - mens priserne stiger

Selvom tendensen har været sådan en årrække, hvor kun hver syvende fik en ungdomsuddannelse, så ser vi samtidigt, at antallet af elever i socialundervisningen er på sit højeste niveau siden 2012.

Det bekymrer KL.

"Vi ekskluderer flere og flere børn fra folkeskolen og får ikke sendt dem godt videre i uddannelsessystemet. Samtidig tømmer vi folkeskolen for ressourcer og fællesskab, hvilket gør det sværere og sværere at give tilbud, som flere kan trives i. Den udvikling skal vi have stoppet for at undgå, at problemet bare vokser sig større og større," siger Thomas Gyldal Petersen, der er formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg, til Momentum.

Samtidigt stiger udgifter til specialundervisningen. Lige nu udgør udgifterne til specialområdet 26,6 procent af de samlede folkeskoleudgifter. Fortsætter udviklingen, vil andelen stige til 32,2 procent.

En måde at lette det pres på, kunne ifølge VIA’s Forskningscenter for pædagogik og dannelse, Andreas Rasch-Christensen, være at investere i inklusionen. Især de såkaldte mellemformer - som er en mellemting mellem inklusion og den segregerede specialundervisning - er der potentiale i, peger forskningschefen på.

Også formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, peger på behovet for at investere i inklusionen. Han understreger dog til Momentum, at de elever, der har behov for et specialtilbud, skal have det.

Stort potentiale for kommunerne

For kommunerne er det dog meget at gøre for at tøjle udgifterne.

"På specialundervisningsområdet handler det om at gå ind og se på, hvilke tilbud kommunen har, hvilket pædagogisk indhold der skal være i dem, hvilke normeringer der skal være - altså hvor mange børn der skal sidde i klasserne? Og i forlængelse af det, hvad skal det koste?" har siger Rikke Mejdahl Bøjlesen, der er Senior Manager hos BDO Advisory, tidligere sagt til NB-Social.

Hun fortsætter:

"Jeg oplever, at en del kommuner har de tilbud, de har, fordi de altid har haft dem. De koster måske også det, de historisk har kostet."