I Høje-Taastrup Kommune kan de for tiden ånde lettet op. Kommunen har nemlig stabiliseret sine udgifter på det specialiserede socialområde.

Siden 2018 har kommunerne været presset på det specialiserede socialområde, hvor udgifterne er steget med næsten 5 milliarder kroner. Her har kommunerne selv fundet 4,5 milliarder kroner til området.

Men i Høje-Taastrup Kommune er man lykkedes med at holde udgifterne i ro de senere år.

Hvor der fra 2020 til 2021 var en stor stigning i udgifterne, oplevede kommunen et tilsvarende stort fald fra 2021 til 2022. Her i 2023 holder kommunen niveauet fra 2022.

Ifølge centerchef i Social- og Arbejdsmarkedscenter, Susanne Strandkjær, er det resultatet af en langsigtet strategi, hvor man har styrket medarbejdernes metodemæssige værktøjskasse i retning af at hjælpe borgerne med at mestre så meget af deres liv som muligt.

"Vi har arbejdet rigtig meget med at styrke vores medarbejderes kompetencer i forhold til at arbejde rehabiliterende. Vi hjælper borgerne med deres egen udvikling, så de får øget livskvalitet og kan klare sig bedre på egen hånd," siger hun til NB-Social.

Derudover har kommunen også arbejdet rigtig meget med tilbudsviften og sikret mange forskellige slags indsatser.

"Vi har sikret, at der er en tilbudstrappe, hvor vi har mulighed for at matche borgerens behov. Hvor vi hverken tilbyder dem for lidt eller for meget, men derimod den indsats, som vi tror virker, så de kan klare mest muligt selv."

Selvom kommunen lige nu og her har stabiliseret sine udgifter, er der et stort forbehold. For det specialiserede socialområde er kendetegnet ved meget stor usikkerhed og forhold, som kommunen ikke selv er herre over. Eksempelvis den generelle mangel på boliger og flere borgere med behov for støtte.

Derudover kan bare en enkelt ny dyr borger hurtigt betyde, at kommunen bliver presset på området. Det specialiserede socialområde har nemlig længe været under hårdt pres, da man har oplevet udgiftsstigninger på 15 til 20 millioner kroner årligt gennem mange år, pointerer Susanne Strandkjær.

Oprustet sagsbehandlerbemanding gav mange penge igen

Det store udgiftspres har betydet løbende besparelser gennem årene, blandt andet på administrative udgifter til sagsbehandlere, samtidig med at antallet af borgere på området er vokset. Det har betydet, at sagsbehandlerne ikke har kunnet bidrage tilstrækkeligt til et tæt rehabiliterende samarbejde med borgeren.

Derfor har byrådet givet grønt lys til at investere i socialområdet - blandt andet i form af flere sagsbehandlere. Det er noget, man kan mærke, da kommunen nu også kan følge borgere, som er i botilbud uden for kommunen, mere løbende og tættere.

Ifølge Susanne Strandkjær giver det mulighed for et bedre samspil med borgeren og botilbuddet om de udviklingsmål, borgeren arbejder med. På den måde opnår borgeren hurtigere de færdigheder, der skal til for at leve livet på egen hånd eller med mindre støtte. Samtidig kan støtten justeres til borgerens nye behov.

Det er særligt blevet tydelig ved de midlertidige botilbud (§107).

"Tidligere var der unødvendigt lange opholdstider særligt på de midlertidige botilbud, hvor langt de fleste er beliggende udenfor kommunen. Nu hvor indsatsen virker bedre, og vi samarbejder tættere, så bliver opholdstiden kortere. Det bliver billigere og bedre for borgen."

Tallene her taler sit tydelig sprog. I 2022 reducerede kommunen udgifterne med 11,4 millioner kroner. Det drejede sig konkret om 31 forskellige borgere, hvor indsatsen blev billigere. I 2023 er kommunen indtil videre oppe på 9,1 millioner kroner, der er sparet.

Og ikke nok med, at man kan mærke det på bundlinjen, de berørte borgere er ifølge Susanne Strandkjær rigtige glade for det.

(Artiklen fortsætter under tabellen)

Populært alternativ til botilbud

Udover det store myndighedsfokus, hvor kommunen har ansat mange flere sagsbehandlere, har kommunen også lavet et populært alternativ til botilbuddene.

Kommunen kan nemlig nu levere støtte i borgerens egen bolig 24 timer i døgnet hele ugen.

"Hvor vi tidligere måtte vurdere, at borgeren ikke kunne klare sig i egen bolig, fordi vi kun kunne levere støtte i hverdagene fra klokken 8 til måske 18 eller 20, så kan vi nu i højere grad støtte op om borgeren i deres eget hjem. Det er et af de tiltag, som borgerne er rigtig glade for," fortæller Susanne Strandkjær.

Det har krævet, at kommunen har været ude at ansætte en masse medarbejdere. Med samtidigt har kommunen sparet meget på botilbudspladser, som kommunen køber færre af.

"Netto er det en meget positiv business-case."

Derfor har det været afgørende, at der havde været et byråd, der havde tillid til de faglige idéer, som forvaltningen kom med.

Potentiale ved bedre samarbejde med markedet

Selvom Høje-Taastrup lige nu oplever succes på socialområdet, er der stadig et område, hvor der er et potentiale: Samarbejdet med markedet.

Kommunen oplever nemlig store prisstigninger - også mere end KL's fremskrivningsprocent.

"Ved mange af vores leverandører har vi nogle gamle kontrakter, hvor vi ikke har sikret os mod de prisstigninger. Det gør vi nu. Nu bruger vi KL's standardkontrakter, når vi indgår nye aftaler."

Men kommunen har en hel del leverandører, hvor kommunen får store prisstigninger, og hvor kommunen bruger meget krudt på at forhandle.

"Men det er svært for os at trænge igennem. Så her er en nød, vi ikke har knækket endnu, hvor vi godt kunne tænkte os lidt mere hjælp nationalt."