Selvom botilbuddene har været i skudlinjen siden Operation X-dokumentaren om forholdene på to af landets bosteder, så tyder meget på, at kvaliteten er blevet bedre end sit rygte. Det viser årsrapporten for socialtilsynene 2022, som Social- og Boligstyrelsen har lavet.

Når socialtilsynene vurderer tilbuddene og plejefamiliers kvalitet, bruger det to forskellige kvalitetsmodeller - en til tilbuddene og en til plejefamilier. De to modeller udgør rammen for vurderingen.

I årsrapporten kan man se, at både botilbuddene og plejefamilierne formentlig har en højere kvalitet i 2022 end i 2017, da de har fået en højere pointscore.

Pointsystemet fungerer på den måde, at der er syv temaer i modellen, som er konkretiseret i en række kriterier og indikatorer. Socialtilsynene giver så point på en skala fra et til fem.

Eftersom der både er plejefamilier og botilbud, der eksisterede under samme tilbuds-ID i 2017, som de gjorde i 2022, kan man sammenligne kvaliteten.

Her kan man se, at 61 procent af de tilbud, der også eksisterede under samme ID, har en højere samlet kvalitetsscore.

Ved 39 procent af tilbuddene er den samlede kvalitetsscore derimod faldet i samme periode, mens to tilbud havde den samme kvalitetsscore som i 2017.

Tilsvarende ser det ud på plejefamilieområdet. Her er 59 procent af plejefamiliernes kvalitetsscore steget i perioden, mens 13 procent af plejefamiliernes samlede kvalitetsscore er uændret. 28 procent af plejefamiliernes samlede kvalitetsscore er faldet.

Det at både botilbuddene og plejefamilierne scorer højere kan ifølge styrelsen undre lidt, da der er rekrutteringsproblemer, og området er stadig mere komplekst.

Ifølge Social- og Boligstyrelsen kan det både være udtryk for bedre kvalitet, men det kan også handle om socialtilsynenes brug af kvalitetsscorer i forbindelse med kvalitetsvurderinger.

Det vil styrelsen nu undersøge nærmere.

Kommunale Velfærdschefer: Nu kan vi se resultaterne

Hos De Kommunale Velfærdschefer glæder formand Jakob Bigum Lundberg sig over, at man nu kan se resultaterne af det store fokus, der har været på kvalitetsudviklingen på botilbuds- og plejefamilieområdet:

”Udviklingen indeholder en meget glædelig anerkendelse af den indsats, som medarbejdere og plejefamilier har gjort de senere år. Der har netop været fokus på kvalitetsudvikling i mange botilbud og plejefamilier, og jeg formoder, vi nu ser resultatet af indsatserne," siger han til NB-Social.

Styrelsen er som nævnt ikke klar til at konkludere, at det er lig med en bedre kvalitet. Derfor vil den undersøge sagen nærmere.

"Nu skal det så undersøges, om der er sket fejl i målemetoden, og det er såmænd fair nok. Men jeg kan godt tvivle på, at den samme undersøgelse ville være sat i gang, hvis udviklingen var gået den modsatte vej," siger Jakob Bigum Lundberg.

Lidt over halvdelen mener tilsyn udvikler kvaliteten

Selvom kvalitetsscoren er blevet bedre på både botilbuddene og hos plejefamilierne, er der uenighed om, hvor meget tilsynene styrker kvaliteten.

56 procent af botilbuddene mener, at socialtilsynet "i høj" eller i "meget høj grad" bidrager til udviklingen af kvalitet. 49 procent af plejefamilierne siger det samme.

Det betyder så også, at der er en del botilbud og plejefamilier, der er kritiske overfor tilsynene.

17 procent af botilbuddene oplever ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad”, at socialtilsynet bidrager til udvikling af kvaliteten. Ved plejefamilierne er det 18 procent.

På botilbudsområdet er der også på det punkt regionale forskelle. Værst set det ud for socialtilsyn Syd, hvor det er hele 25 procent.

Kritiske socialdirektører

NB-Social har tidligere dækket, at flere kommunale socialdirektører har været kritiske overfor tilsynene.

Eksempelvis sagde Helene Bækmark, der er direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune, følgende:

"Men det, der sker med alle ekspertmiljøer, er, at de bliver mere raffineret i det, som de går ud og kigger efter. Det betyder, vi i dag har tilsyn, som er ude og lave meget forfinede observationer og giver kritik af noget, der aldrig ville have udløst kritik for år tilbage."

Lignende budskab havde direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, Erik Kaastrup-Hansen.

"I stigende grad hører jeg fra vores tilbud, at for tilsynene kan det være problematisk, hvis de ingenting finder eller lige antyder et eller andet. Hvad så, hvis der opstår noget efterfølgende, og det kommer frem, der lige har været tilsyn, og de fandt ingenting."

For mange modsatrettede krav

For nylig dokumenterede en undersøgelse fra Ankestyrelsen, at koordineringen mellem de mange tilsynenes forskelligrettede krav tog tid væk fra borgerne. Det drejede sig ikke kun om Socialtilsynet.

Eksempelvis oplever et botilbud, at socialtilsynet mener, at en borger bør have adgang til knive og gafler, mens Arbejdstilsynet i den konkrete sag vurderer, at der ikke bør være knive tilgængeligt for borgeren, da det er til fare for personalet.

"Det er noget af det, der kan være svært i hverdagen. For at tilfredsstille det ene tilsyn, så kommer vi til at gøre noget, som det andet tilsyn ikke synes er optimalt, da de har divergerende krav," har direktør i Skanderborg Kommune, Lone Rasmussen, tidligere udtalt til NB-Social, hvilket bekræfter undersøgelsens pointe.

Derfor har landets seks største byer for nyligt foreslået, at man burde ensrette tilsynene og deres krav. Det kan du læse mere om her: