Rådgivningen skal ligge under Red Barnets allerede eksisterende oplysningstilbud CTRL

Rådgivningen skal ligge under Red Barnets allerede eksisterende oplysningstilbud CTRL - Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix (arkiv)

Anonym rådgivning skal forebygge overgreb mellem børn

Op mod hvert tredje overgreb mod børn og unge er begået af andre børn og unge. Folketingets partier har afsat penge til anonym rådgivning.

Udgivet: 21/11/2023

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Politikerne på Christiansborg har afsat penge til anonym rådgivning for børn og unge med seksuelt bekymrende tanker.

Som det er i dag, er op mod hver tredje overgreb mod børn og unge begået af andre børn og unge.

Hvor voksne med pædofile tanker om børn kan opsøge rådgivning helt anonymt, findes der ikke noget sted, hvor børn og unge under 18 med seksuelt bekymrende tanker kan opsøge råd og vejledning.

Der er kun dag behandlingscentre, som kommunerne kan visitere til.

”Det er af afgørende betydning, at børn med en krænkende adfærd eller seksuelle tanker om andre børn får den rette hjælp og støtte. Flere interessenter har peget på behovet for en anonym rådgivning, og derfor er jeg glad for, at vi nu har afsat penge til det. Den anonyme rådgivning skal hjælpe til at forebygge seksuelle overgreb og dermed også behovet for senfølgebehandling senere i livet”.

Det er regeringen og aftalekredsen bag udmøntningen af reserven på social,- sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (SSA) for 2023, der har afsat midlerne som en del af senfølge-udmøntningen.

Rådgivningen skal ligge under Red Barnets allerede eksisterende oplysningstilbud CTRL.

De tre eksisterende Centre for Seksuelt Misbrugte har gennem en årrække kæmpe med lange ventelister. I perioden 2021-2023 afsatte politikerne på partierne med SSA-reserven så 11 millioner kroner årligt til området, mens der i perioden 2024 – 2027 er afsat 80 millioner kroner til området fra SSA-reserven.

Aftalepartierne er blevet enige om at afsætte penge til at følge udviklingen i ventelister og antal henvendelser til Centrene for Seksuelt Misbrugte, samt til at få bedre viden om de mennesker, der står på venteliste og som er i behandling for senfølger efter seksuelt misbrug.

Det skal give en bedre forståelse for, hvordan tiden på venteliste og selve senfølgebehandlingen påvirker den enkelte person.

Sidst opdateret: 21/11/2023 - 11:55

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]