Knap hver femte sociale tilbud oplever slet ikke eller kun i mindre grad, at socialtilsynene bidrager til udvikling af kvalitet. Det fremgår af den netop udsendte årsrapport om de fem socialtilsyn. Social- og Boligstyrelsen vurderer i deres 100 sider lange rapport, at sociale tilbud, i højere grad end det var tilfældet i 2022, bør opleve, at socialtilsynene bidrager til udvikling af kvaliteten.

Langt de fleste tilbud tilkendegiver dog i Social- og Boligstyrelsens undersøgelse af socialtilsynene, at der i dialog og samarbejde, er skabt fælles forståelse mellem tilbuddet og tilsynskonsulenten. Dog vurderer Social- og Boligstyrelsen, at socialtilsynene fortsat bør udvikle deres dialogiske praksis. Idet en tredjedel af tilbuddene ”slet ikke” eller ”i mindre grad” oplever, at have indflydelse på tilsynsbesøgets formål og indhold.

Vurderingerne er interessant, fordi lidt over 40 pct. af de sociale tilbud er ikke-offentlige tilbud, hertil kommer at regeringen i sit grundlag har fastsat, at man vil gennemføre en sanering og begrænsning i antallet af statslige og lokale tilsyn og kontrolopgaver.

Næsten i slipstrømmen af årsrapporten om de fem socialtilsyn har Selveje Danmark gennemført en undersøgelse blandt sine medlemmer om tilsyn på de største velfærdsområder. (Ældre, Social og Sundhed)

Det skriver OPS-Indsigt.

”Den undersøgelse Selveje Danmark har lavet blandt sine medlemmer – fortæller den samme historie. En generel tilfredshed med, at vi har tilsyn, men også en erkendelse af at omfanget er blevet alt for stort,” siger Jon Krog siger direktør i Selveje Danmark.

Tid, tvivl og usikkerhed

Overordnet set beskriver medlemmerne af Selveje Danmark oplevelsen af samarbejdet med tilsynsmyndighederne som værende ’meget godt’ eller ’godt’. Faktisk vurderer cirka otte ud af 10, at samarbejdet fungerer ’meget godt’ eller ’godt´.

Men undersøgelsens konklusioner bekræfter, at der er behov for at få igangsat en dialog om, hvordan vi får et bedre tilsyn, end det vi har i dag.

”Tilsyn på velfærdsområdet spiller en stor rolle i forhold til at sikre kvaliteten af de enkelte tilbud. Eller det er i hvert fald det billede vi har. Men ser vi på realiteterne, så oplever vores medlemmer på velfærdsområdet i stadig stigende omfang, at tilsynet i sig selv udgør et problem. Det handler om det bureaukrati de er med til at etablere, om den tvivl og usikkerhed de kan skabe, tiden de beslaglægger og de nogle gange modsatrettede krav de stiller,” siger Jon Krog til OPS-Indsigt.

Modsatrettede krav

Netop de modsatrettede krav fra de forskellige tilsyn kommer frem i undersøgelsen. Her fremgår det, at 20 procent af tilbuddene synes, at koordineringen mellem tilsyn er ‘dårlig’ eller ‘meget dårlig’.

Tilbuddene oplever, at tilsynenes modsatrettede krav gør det svært at navigere i, hvad der er “god kvalitet”. Ligesom det opleves som en barriere for at opnå et godt tilsyn på alle områder. Eksempelvis kan det nævnes, at Brandtilsynet ønsker frie flugtveje, mens Ældretilsynet ønsker mere hjemlighed. Eller Brandtilsynet vurderer, at håndsprit udgør en brandfare, mens Sundhedstilsynet og Fødevaretilsynet ønsker lettilgængelig håndsprit for at understøtte bedre hygiejne.

”Tilsyn på velfærdsområdet er en afgørende del af den måde vi sikrer kvalitet, læring og retssikkerhed. Men mange tilbagemeldinger fra vores medlemmer tyder på, at vi skal have ryddet op i tilsynsjunglen. Derfor er vi nødt til at spørge os selv, om vi fører tilsyn med det rette,” siger Tony Bech der er branchedirektør i Dansk Erhverv.

Reetablering af fornuftig balance

Både Tony Bech og Jon Krog peger på, at når Dansk Erhverv og Selveje Danmark sætter fokus på tilsyn, så er det ikke, fordi man fra organisationernes side ønsker tilsynet nedlagt.

Det handler derimod om at få reetableret en fornuftig balance mellem de forskellige tilsyn og den virkelighed de fører tilsyn med.

Det er her værd at bemærke, at den nære tilsynsfunktion på ældreområdet som foretages af kommunerne synes at ”score højst” blandt tilsyn, når det kommer til oplevelsen.

Her er det kun 18 procent, der synes kvaliteten er ‘dårlig’ eller ‘meget dårlig’ og til gengæld 74 procent, der finder kvaliteten ‘god’ eller ‘meget god’.

Har mere fokus på kontrol end udvikling

I årsrapporten om socialtilsynenes virke konkluderer styrelsen, at de sociale tilbud i højere grad oplever, at socialtilsynene kontrollerer kvaliteten, end de bidrager til udvikling af kvaliteten

Næste 90 pct. af de sociale tilbud oplever, at tilsynet har mere fokus på kontrol end udvikling. Samtidig angav 56 pct. af tilbuddene at socialtilsynet ”i høj” eller ”meget høj grad” bidrager til udvikling af kvalitet.

Det sidste korresponderer med undersøgelsen fra Selveje Danmark. Her svarer 55 pct. af respondenterne, at tilsynene ’i høj grad’ eller i nogen grad bidrager til kvaliteten.

Bemærkningerne fra undersøgelsen foretaget af Selveje Danmark peger på, at det øgede tidsforbrug på tilsynet, ikke opvejer for det potentielle løft i kvaliteten, som tilsynet burde medføre. Her peger flere af respondenterne bl.a. på, at kvalitetsmodellen ikke er tilstrækkeligt målrettet og derfor ikke kan indfange målgruppen præcist.