Hvis kommunerne ønsker bedre økonomisk styring på det specialiserede socialområde, så er det utrolig vigtigt at have øje på visitationen. Det skyldes, at visitationen udløser stort set alle udgifter på det specialiserede voksenområde.

Sådan lyder budskabet fra chefkonsulent hos Komponent, Maibritt Kuszon. Hun er ekspert i drift og udvikling af det specialiserede voksenområde og peger på, at faglig styring giver bedre økonomisk styring.

Netop styring af det specialiserede voksenområde er utrolig vigtigt, eftersom det er det område, der driver udgifterne på de specialiserede socialområder, der er steget med næsten 5 milliarder siden 2018.

"Stort set alle udgifter er bundet op på en konkret, individuel vurdering og afgørelse til den enkelt borger: Derfor er visitationen virkelig, virkelig vigtig," siger Kuszon til NB-Social.

På børneområdet har man i mange år haft Sverigesmodellen, hvor man har arbejdet ud fra, at sagsbehandlerkraften har gjort en forskel på kvaliteten af sagsbehandlingen.

Det fokus har man ikke på samme måde haft på voksenområdet, hvor myndighedsområdet nærmere har været et sted, man har sparet. Det er "de kolde administrative hovedkonto seks hænder", kalder Maibritt Kuszon det og refererer til kontoen for administrative medarbejdere i kommunerne.

"Det er min oplevelse, at det har været et område, hvor der ikke har været et særligt stort fokus."

Stor variation blandt kommunerne

Kuszons baserer sin argumentation på sin egen erfaring som konsulent, hvor hun har læst utrolig mange sager fra forskellige kommuner. Men også på Komponents store undersøgelse af særligt dyre enkeltsager, hvor de har haft sager inde fra 59 kommuner.

"Vi kan se, at nogle kommuner har fem gange så mange sager, der koster over 2 millioner, end andre kommuner. Mange andre temaer i undersøgelsen viser også store forskelle mellem kommunerne," siger Kuszon og fortsætter:

"Det indikerer en variation i den faglige praksis i de her sager, der koster over 2 millioner, og derfor er mit budskab, at der er noget at gøre. Det er svært, men der er noget at gøre."

Det er dog også vigtigt for Maibritt Kuszon at understrege, at der ikke er noget quickfix på det specialiserede voksenområde.

Proportionsmæssigt er botilbudsområdet, der er størst og særligt driver udgifterne på det specialiserede voksenområde. Ved de længere botilbud - altså både servicelovens paragraf 108 samt almenboligslovens paragraf 105 med støtte fra servicelovens paragraf 85 - er det meget begrænset, hvad man kan gøre for at frigøre ressourcer, når først borgerne er flyttet ind på botilbuddene.

Ledelse, smartere mål og udredning

Et af de temaer, som Maibritt Kuszon mener har stor betydning, er i forhold til ledelsen. Hvor erfaren og 'tæt på', ledelsen er.

"Myndighedslederne er så centrale, at de bliver taget med til rigtig meget mødeaktivitet internt og eksternt. Derfor ser vi, at tæt på-ledelse er relativt begrænset, når vi kommer rundt og kigger."

Udover ledelsesaspektet har Kuszon flere fokuspunkter til visitationen, som vil kunne sikre en bedre økonomisk styring.

Et af dem handler om at have smartere mål for borgeren. I dag er der nogle kommuner, der sætter nogle mål for borgeren, der ikke helt rammer borgerens adfærds- og sociale udfordringer, men mere er af generel karakter om for eksempel oprydning og madlavning.

Derfor bør man sætte det lange lys på og have en dialog om, hvad der reelt skal være fokus på for den borger - der mangler målprioriteringer.

Et andet fokuspunkt er, om borgerne er veludredt og velbehandlet. I nogle situationer støtter kommunerne nemlig borgere for noget, der måske kunne behandles.

Der er eksempler, hvor det viser sig, at en borger faktisk også har ADHD, uden at borgeren er blevet udredt for det. Eller at en borger pludselig ændrer adfærd som reaktion på, at borgeren har blærebetændelse, smerter, depression eller demens.

Fokus på problemet i den enkelte kommune

For flere kommuner vil det også give meget at se på opfølgnings-kadencen og indhold. Det har en kommune som Høje-Taastrup haft stor succes med.

Her har kommunen blandt andet været opmærksom på, om en borger fortsat bliver kompenseret rigtigt, og hvornår det er tid til at støtte borgere videre ud af botilbud.

Det kan faktisk også være en god ide at få en second-opinion ved de borgere, der er svære, eller hvor udviklingen er gået i stå. Undersøgelsen af sager over 2 millioner kroner viste, at VISO kun blev anvendt i en tredjedel af disse, oplyser Kuszon.

Derudover peger Kuszon også på et forbedringspotentiale ved brugen af velfærdsteknologier samt en opmærksomhed på vikarforbruget omkring borgerne. Her kan det være uhensigtsmæssigt at sætte vikarer ind ved borgere, der har brug for genkendelighed og forudsigelighed.

Ifølge Kuszon er alle ovenstående pointer vigtige. Ikke bare for økonomien, men i ligeså høj grad for borgerens udvikling og trivsel.

Men det er ikke alle løsninger, der fungerer i alle kommuner. Derfor har Maibritt Kuszon en vigtig opfordring:

"Hvad der er rigtigt for den ene kommune, er ikke nødvendigvis rigtigt for den anden. Derfor skal man finde ud af, hvad problemet er i den enkelte kommune, inden man begynder at løse det."