44 kommuner har flere børn, der modtager segregeret specialundervisning, end det forventede niveau, når der korrigeres for de kommunale rammevilkår.

Det skriver NB-Økonomi.

Andelen af skolebørn, der modtager specialundervisning, er i skoleåret 2022/23 steget til 5,1 procent. Det er det højeste niveau i analyseperiodens 12 skoleår.

Andelen faldt fra 4,3 procent i 2011/12 til 3,8 procent i 2015/16, hvorefter andelen har været stigende siden. Det viser Benchmarkingenhedens nye analyse.

I forbindelse med lanceringen af regeringens folkeskoleudspil udtalte undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) på et samråd, at

"det gør, at udgifterne samlet set stiger, selv om de er faldende på almenområdet. Det gør det sværere at rumme børn med særlige udfordringer i den almene skole, så de bliver sendt i specialtilbud. Det er den onde spiral, vi skal have vendt, blandt andet med regeringens nye udspil. Vi skal have vendt bøtten og sørge for, at flere børn kan inkluderes”.

I 2016 blev målsætningen om, at 96 procent af skolebørnene skulle indgå i den almene undervisning, afskaffet, og siden er segregeringsprocenten altså bare steget.

Store forskelle mellem kommunerne

De stigende udgifter til specialundervisning presser de kommunale budgetter, og udgifterne til specialundervisning fylder godt i især nogle kommuners budgetter.

Der er nemlig store forskelle mellem kommunerne. I toppen ligger en række kommuner med flest børn, hvor syv-otte procent modtager specialundervisning, mens det laveste niveau er omkring tre procent. Kun 15 kommuner har ifølge de rå tal en segregeringsprocent under fire, og i de korrigerede tal, hvor der tages højde for rammevilkår, er det blot otte.

I kortet nedenfor kan du se din kommunes afvigelse fra det forventede niveau, hvor der er korrigeret for rammevilkår.

Ti kommuner ligger mere end et procentpoint under det forventede niveau, mens 12 kommuner ligger mere end et procentpoint over. Set i forhold til et gennemsnitligt niveau på omkring fem procent er det ret store afvigelser.

Variationen inden for udskolingseleverne er endnu mere udtalt - fra tre procent til næsten 12 procent.

Udvikling i segregeringsprocent

Stigningen i segregeringsprocenten skyldes både en stigning i elever, der går i specialklasse samt i specialskoler og dagbehandlingstilbud. Der er et større antal elever i specialklasser end i specialskoler, men for begge undervisningstyper har der været en stigning i de seneste skoleår.

I skoleåret 2022/2023 modtog 6,7 procent af eleverne i udskolingen specialundervisning. Segregeringsprocenten var 5,3 procent for elever på mellemtrinnet og 3,7 procent for elever i indskolingen, og andelen har været stigende for alle klassetrin.

Baggrund om analysen

I analysen forstås segregeret specialundervisning som undervisning i en specialklasse, på en specialskole eller i et dagbehandlingstilbud.

Analysen siger ikke noget om, hvad det rigtige niveau er for specialundervisningsandelen. Det "forventede niveau" er altså udtryk for et landsgennemsnit, som korrigeres for kommunens rammevilkår.

Korrektionen for rammevilkår skal tage højde for de forskelle, der kan tilskrives forskelle i elevgrundlaget. Det er blandt andet elevens alder, køn og kontakter med sygehusvæsenet samt forældres ressourcer. Rammevilkår er kendetegnet ved, at de ikke kan ændres af kommunerne på kort eller mellemlangt sigt.

I kortet er tallene opgjort for tre skoleår (2020/21-2022/23) med henblik på at reducere de statistiske usikkerheder. Det har især betydning i kommuner med få skolebørn.