Nyborg Kommunes kommunaldirektør havde sendt byrådsmedlemmerne en række talepinde, de kunne bruge i pressen.

Nyborg Kommunes kommunaldirektør havde sendt byrådsmedlemmerne en række talepinde, de kunne bruge i pressen. - Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Kommunaldirektør bad politikerne afvise kendskab til problemer

Det vakte både opsigt og kritik, da kommunalpolitikere i Nyborg Kommune afviste at kende til udfordringerne på socialområdet. Men nu viser det sig, de bare fulgte kommunaldirektørens råd.

Udgivet: 18/12/2023

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Sagaen om Nyborg Kommunes indsats på socialområdet fortsætter. Nu viser det sig, politikerne bare fulgte kommunaldirektørens råd, skriver TV2 Fyn.

Byrådsmedlemmerne i Nyborg Kommune har været under massivt pres siden offentliggørelsen af BDO's 360 graders analyse af kommunens indsats på det specialiserede socialområde. Her blev der rejst en hård kritik af særligt kommunens indsats på børne- og familieområdet.

Siden har politikerne i Nyborg Kommune afvist at kende til udfordringerne på området. Eksempelvis sagde formand for Social- og Familieudvalget, Anja Kongsdal (V), følgende til TV2 Fyn:

"Vi politikere er ikke klogere end den information, vi har fået, og der er ingen tvivl om i det politiske, at vi har spurgt ind til rigtig mange af de her ting gennem tiderne og åbenbart ikke er blevet informeret korrekt."

Men nu kan TV2 Fyn så fortælle, at det faktisk var kommunaldirektøren, Tim Jeppesen, der opfordrede politikerne til at bruge lige netop den talepind.

I en mail til byrådspolitikerne skrev han nemlig:

"Efter Økonomiudvalget talte vi om, at det måske kunne være godt for alle i byrådet, at vi lige hjalp hinanden med at kommunikere sådan nogenlunde i samme retning, så vi ikke stritter i mange forskellige retninger."

Derfor har han vedhæftet et talepapir - en såkaldt Q&A - med forskellige talepinde, som politikerne kunne bruge i pressen.

Og et af de forslag var netop det, som formanden for Social- og Familieudvalget sagde i pressen. Den udtalelse blev dog hurtigt lidt komisk, da et notat viste, at politikerne var bedre orienteret, end de gav indtryk af.

Læs også:
Notat sår tvivl om Nyborg-politikeres forklaringer

Til TV2 Fyn fortæller Tim Jeppesen nu, at han også blev klogere af notatet, der viste, hvor velorienteret politikerne var.

"Jeg er også blevet klogere af det notat, vi fik udarbejdet onsdag (den 13. december, red.). Nogle oplysninger er nye for mig, og det var derfor, vi skrev, som vi gjorde, da vi formulerede den vejledende Q&A til byrådets politikere for mere end en uge siden" sagde han.

Sidst opdateret: 18/12/2023 - 13:14

Emner: Nyborg Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]