"Da der er tale om en helt ny hovedlov, vil der være behov for, at socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne får nye kompetencer og ny viden, så de kan omsætte loven til praksis." Sådan beskriver social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil barnets lov i et nyt Folketingssvar.

Alligevel har Social- og Boligstyrelsen valgt at halvere de kurser med tilskud i deres børnekatalog, der skal understøtte intentionerne i barnets lov.

Det fik Alternativets Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen til at spørge socialministeren om, hun var bevidst om beslutningen samt hvilke konsekvenser, det ville få for implementeringen og kvaliteten af barnets lov.

"Social- og Boligstyrelsen har i november 2023 orienteret mig om, at styrelsen reducerer ressourcerne til Børnekataloget som led i en prioritering af styrelsens ressourcer. Der er tale om en administrativ beslutning foretaget af Social- og Boligstyrelsen," sagde Pernille Rosenkrantz-Theil og fortsatte:

"Børnekataloget er et kursustilbud fra Social- og Boligstyrelsen, som er uafhængigt af aftalen om Børnene Først. Social- og Boligstyrelsen har oplyst, at prioriteringen derfor ikke ændrer ved de kursusaktiviteter, der har været prioriteret og planlagt i forbindelse med Social- og Boligstyrelsens implementeringsunderstøttelse af barnets lov, som blev aftalt som en del af aftalen om Børnene Først."

Ifølge ministeren understøtter Social- og Boligstyrelsens implementeringsunderstøttelse af barnets lov, at alle ledere samt børne- og ungerådgivere klædes på til at administrere loven ude i kommunerne.

Eksempelvis har styrelsen prioriteret, at alle kommuner har fået pladser på fysiske kurser i barnets lov i 2023. Derudover får alle rådgivere mulighed for at komme på et fysisk kursus.

Pengene fra barnets lov gik til reserve

Det er ikke første gang, barnets lov er i vælten denne vinter. Det vakte opsigt tidligere i december, da 364 millioner, der ellers skulle være brugt på at implementere barnets lov, blev rykket over til regeringsreserven.

De 364 millioner blev ikke brugt i 2023, da barnets lov blev udskudt til først at træde i kraft 1. januar 2024.

Det vakte en del kritik fra aftalepartierne. Blandt andet fordi nogle af pengene fra reserven blandt andet gik til at finansiere noget af loftet over, hvor meget særskatten på erhvervsejendomme må stige.

Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil afviste selv at stille op til interview med DR. Men i en skriftligt kommentar til DR Nyhederne oplyser Social, Bolig- og Ældreministeriet følgende:

"Da loven træder i kraft senere end forudsat, er der forbrugte midler i 2023, som ikke kan anvendes inden for formålet. Med det fremsatte aktstykke foreslås, at de overskydende midler til barnets lov i 2023 anvendes til andre formål, lyder det fra ministeriet."

Fakta om barnets lov:

Barnet lov trådte i kraft 1. januar. Målet er at børn og unge, der vokser op under svære vilkår, skal kunne bestemme mere over deres eget liv.

Samtidig indskærpes det over for kommunerne, at de skal undersøge alle søskende under 18 år i en familie, når et barn anbringes på grund af omsorgssvigt.

* I Danmark er cirka 13.400 børn og unge anbragt uden for hjemmet. Det svarer til én procent af alle børn og unge.

* Barnets lov udspringer af statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale i 2020.

* Et af statsministerens mål var, at flere skulle tvangsfjernes og bortadopteres som små. Den del har der ikke været flertal for.

* I stedet har de tre nuværende regeringspartier, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, sammen med Konservative, SF, De Radikale og Enhedslisten med barnets lov sat fokus på børnene og de unges rettigheder.

Kilder: Ritzau og Social-, Bolig- og Ældreministeriet.